Professor og DMI: Isvinter nærmer sig

Publikation: Bidrag til tidsskriftBidrag til avis - AnmeldelseFormidling

Standard

Professor og DMI : Isvinter nærmer sig. / Kaas, Eigil.

I: Fyens Stiftstidende, 12.01.2010.

Publikation: Bidrag til tidsskriftBidrag til avis - AnmeldelseFormidling

Harvard

Kaas, E 2010, 'Professor og DMI: Isvinter nærmer sig', Fyens Stiftstidende.

APA

Kaas, E. (2010). Professor og DMI: Isvinter nærmer sig. Fyens Stiftstidende.

Vancouver

Kaas E. Professor og DMI: Isvinter nærmer sig. Fyens Stiftstidende. 2010 jan 12.

Author

Kaas, Eigil. / Professor og DMI : Isvinter nærmer sig. I: Fyens Stiftstidende. 2010.

Bibtex

@article{db91f0e30cda4c1d9f98bf41d30347af,
title = "Professor og DMI: Isvinter n{\ae}rmer sig",
abstract = "Det er koldt, og det har det v{\ae}ret l{\ae}nge. Sammen med sneen har det en selvforst{\ae}rkende effekt p{\aa} vintervejret, forklarer professor og meteorolog.Kulde: - Det er koldt, fordi vinden kommer fra et sted, hvor det er koldt.Det er den enkle forklaring p{\aa}, at Danmark og store dele af Europa lige nu oplever meget lave temperaturer - og for Danmarks vedkommende en us{\ae}dvanlig lang periode med vintervejr.Forklaringen kommer fra professor Eigil Kaas fra Niels Bohr Instituttet ved K{\o}benhavns Universitet.Han forklarer til jp.dk, at vintervejret dog er betinget af den mere eller mindre tilf{\ae}ldige m{\aa}de, som vejrsystemer rammer rundt om p{\aa} kloden.Denne vinter begyndte med et massivt lavtryk over Island, som sendte masser af kold luft ned over Europa og Nordamerika. Og et massivt h{\o}jtryk over Rusland holder nu fast i kulden, forklarer professoren - og tilf{\o}jer, at der er ret stor sandsynlighed for, at kulden bliver hos os et stykke tid endnu, fordi vinteren nu har etableret sig.- Hvis hele januar viser sig at blive kold, er der h{\o}j sandsynlighed for, at det blvier koldt indtil april eller maj. Vinter og for{\aa}r er s{\aa}ledes en af de {\aa}rstider, hvor man mest sikkert kan sige, hvordan det vil g{\aa} lang tid frem. Det h{\ae}nger sammen med, at vejret p{\aa} denne {\aa}rstid er mere stabilt, siger Eigil Kaas til jp.dk.DMI: Isvinter p{\aa} vejOg fra Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) lyder der en lignende sp{\aa}dom:- N{\aa}r f{\o}rst vandet bliver nedk{\o}let eller fryser til, stiger sandsynligheden for, at vi f{\aa}r isvinter. Og n{\aa}r overfladen er hvid, fordi den er d{\ae}kket af sne, reflekteres endnu mere varme, hvilket giver en selvforst{\ae}rkende effekt. Derfor kan man ikke udelukke, at vi f{\aa}r isvinter, s{\aa}dan som prognoserne ser ud lige nu, siger Lone Sejr Carstensen, der er chef for data- og klimainformationen hos DMI, til jp.dk. ",
author = "Eigil Kaas",
year = "2010",
month = jan,
day = "12",
language = "Dansk",
journal = "Fyens Stiftstidende",
issn = "1399-8595",
publisher = "Fynske Medier P/S",

}

RIS

TY - INPR

T1 - Professor og DMI

T2 - Isvinter nærmer sig

AU - Kaas, Eigil

PY - 2010/1/12

Y1 - 2010/1/12

N2 - Det er koldt, og det har det været længe. Sammen med sneen har det en selvforstærkende effekt på vintervejret, forklarer professor og meteorolog.Kulde: - Det er koldt, fordi vinden kommer fra et sted, hvor det er koldt.Det er den enkle forklaring på, at Danmark og store dele af Europa lige nu oplever meget lave temperaturer - og for Danmarks vedkommende en usædvanlig lang periode med vintervejr.Forklaringen kommer fra professor Eigil Kaas fra Niels Bohr Instituttet ved Københavns Universitet.Han forklarer til jp.dk, at vintervejret dog er betinget af den mere eller mindre tilfældige måde, som vejrsystemer rammer rundt om på kloden.Denne vinter begyndte med et massivt lavtryk over Island, som sendte masser af kold luft ned over Europa og Nordamerika. Og et massivt højtryk over Rusland holder nu fast i kulden, forklarer professoren - og tilføjer, at der er ret stor sandsynlighed for, at kulden bliver hos os et stykke tid endnu, fordi vinteren nu har etableret sig.- Hvis hele januar viser sig at blive kold, er der høj sandsynlighed for, at det blvier koldt indtil april eller maj. Vinter og forår er således en af de årstider, hvor man mest sikkert kan sige, hvordan det vil gå lang tid frem. Det hænger sammen med, at vejret på denne årstid er mere stabilt, siger Eigil Kaas til jp.dk.DMI: Isvinter på vejOg fra Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) lyder der en lignende spådom:- Når først vandet bliver nedkølet eller fryser til, stiger sandsynligheden for, at vi får isvinter. Og når overfladen er hvid, fordi den er dækket af sne, reflekteres endnu mere varme, hvilket giver en selvforstærkende effekt. Derfor kan man ikke udelukke, at vi får isvinter, sådan som prognoserne ser ud lige nu, siger Lone Sejr Carstensen, der er chef for data- og klimainformationen hos DMI, til jp.dk.

AB - Det er koldt, og det har det været længe. Sammen med sneen har det en selvforstærkende effekt på vintervejret, forklarer professor og meteorolog.Kulde: - Det er koldt, fordi vinden kommer fra et sted, hvor det er koldt.Det er den enkle forklaring på, at Danmark og store dele af Europa lige nu oplever meget lave temperaturer - og for Danmarks vedkommende en usædvanlig lang periode med vintervejr.Forklaringen kommer fra professor Eigil Kaas fra Niels Bohr Instituttet ved Københavns Universitet.Han forklarer til jp.dk, at vintervejret dog er betinget af den mere eller mindre tilfældige måde, som vejrsystemer rammer rundt om på kloden.Denne vinter begyndte med et massivt lavtryk over Island, som sendte masser af kold luft ned over Europa og Nordamerika. Og et massivt højtryk over Rusland holder nu fast i kulden, forklarer professoren - og tilføjer, at der er ret stor sandsynlighed for, at kulden bliver hos os et stykke tid endnu, fordi vinteren nu har etableret sig.- Hvis hele januar viser sig at blive kold, er der høj sandsynlighed for, at det blvier koldt indtil april eller maj. Vinter og forår er således en af de årstider, hvor man mest sikkert kan sige, hvordan det vil gå lang tid frem. Det hænger sammen med, at vejret på denne årstid er mere stabilt, siger Eigil Kaas til jp.dk.DMI: Isvinter på vejOg fra Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) lyder der en lignende spådom:- Når først vandet bliver nedkølet eller fryser til, stiger sandsynligheden for, at vi får isvinter. Og når overfladen er hvid, fordi den er dækket af sne, reflekteres endnu mere varme, hvilket giver en selvforstærkende effekt. Derfor kan man ikke udelukke, at vi får isvinter, sådan som prognoserne ser ud lige nu, siger Lone Sejr Carstensen, der er chef for data- og klimainformationen hos DMI, til jp.dk.

M3 - Bidrag til avis - Anmeldelse

JO - Fyens Stiftstidende

JF - Fyens Stiftstidende

SN - 1399-8595

ER -

ID: 34361685