Nobelprisen i fysik går til IceCube-pioneren Francis Halzen

IceCube-gruppen ved Niels Bohr Institutet (NBI), Københavns Universitet, ønsker Francis Halzen tillykke med Nobelprisen i fysik 2026. Prisen går til Halzen alene, selv om han selv er den første til at fremhæve, at mange talentfulde mennesker har været med ham på rejsen. Blandt tidligere og nuværende IceCubers vil mange i dag fejre prisen, som om et lille hjørne af medaljen også var deres.

I 1988 foreslog Halzen og en kollega at bruge den dybe, klare is i Antarktis til at detektere neutrinoer, de næsten masseløse "spøgelsespartikler", der passerer gennem stort set alt på deres vej.

Idéen blev til IceCube Neutrino Observatory: mere end 5.000 lyssensorer frosset ned i en kubikkilometer is, 1,5 til 2,5 kilometer under Sydpolen.

I 2013 fremlagde IceCube de første beviser for højenergi-neutrinoer fra kilder uden for vores solsystem. Mark Pearce, formand for Nobelkomitéen for fysik, fremhævede Halzens vedholdenhed og vision som afgørende for at bane vejen for en helt ny form for astronomi.

"IceCube har været med til at bryde det monopol, som lys har haft på vores observationer af universet i tusinder af år," siger Troels Petersen, lektor ved NBI og medlem af IceCube. "Nu kan vi se universet på en helt ny måde og begynde at løse nogle af dets gåder. Francis Halzen gjorde det muligt."

En fremragende forsker og mentor

Markus Ahlers, lektor ved NBI og medlem af IceCube, arbejdede tidligere i sin karriere tæt sammen med Halzen som John Bahcall Fellow ved University of Wisconsin–Madison.

"Jeg kan ikke forestille mig nogen, der fortjener en Nobelpris i neutrinoastronomi mere," siger Markus Ahlers. "Francis er en fremragende forsker, en fantastisk mentor og en konstant inspirationskilde for mig og mine kolleger."

Han understreger, at forskningsfeltet stadig er ungt:

"Som Francis sagde ved offentliggørelsen, er neutrinoastronomien kun lige begyndt, og der er meget mere i vente. Det er kun kort tid siden, at vi opdagede en neutrinoglød fra vores egen Mælkevej."

Danmark med i IceCube siden 2013

NBI blev fuldgyldigt medlem af IceCube-samarbejdet i oktober 2013 som den første danske institution. Det skete få uger før samarbejdet offentliggjorde opdagelsen af sine første astrofysiske neutrinoer.

NBI-gruppen arbejder med både eksperimentel og teoretisk forskning, fra neutrinooscillationer og IceCube Upgrade til jagten på kosmiske neutrinokilder.

"Da Danmark gennem NBI blev en del af IceCube i 2013, var vi netop begyndt at se neutrinoer, der kunne bruges til astronomi," siger D. Jason Koskinen, lektor og leder af IceCube-gruppen ved NBI. "Tretten år senere observerer vi det fjerne univers med højenergi-neutrinoer og kan samtidig fejre Francis' Nobelpris. Det er et øjeblik, der bygger på mange års hårdt arbejde."

I januar 2026 blev IceCube opgraderet med nye sensorer dybt nede i isen.

"Opgraderingen giver os IceCubers en ny mulighed for at bygge videre på Francis' banebrydende arbejde og det eksempel, han har sat," siger Jason Koskinen. "Ligesom de mange andre IceCube-grupper rundt om i verden ser vi på NBI frem til muligheder, som kun eksisterer på grund af hans vision."

Blikket rettet mod fremtiden

For Markus Ahlers handler prisen lige så meget om fremtiden som om fortiden.

Årets Nobelpris anerkender betydningen af Francis' arbejde for vores forskningsfelt,"