Kirstine Meyers Mindelegat går til to unge forskere på Niels Bohr Institutet

Som modtagere af Kirstine Meyers Mindelegat, bliver Astrid T. Rømer og Mathias Heltberg del af en udvalgt gruppe af forskere, der yder en ekstraordinær indsats indenfor det naturvidenskabelige område. Den prestigefylde bevilling er stiftet til minde om Kirstine Meyer, der var Danmarks første kvindelige Dr. Phil. og dybt involveret i undervisningen i fysik og kemi på de danske gymnasier. I løbet af sin karriere bidrog hun til at bevare H.C. Ørsteds arv ved at publicere forskerens samlede værker.

Astrid T. Rømer: forskning i superledningens potentiale

Astrid T. Rømers forskning fokuserer på at forstå mekanismerne bag superledning. Med sit arbejde bidrager hun til at finde veje til at konstruere nye superledende materialer, der en dag kunne blive meget mere udbredt, end det er muligt i dag. "I en superledende tilstand har man ingen elektronisk modstand. Derfor er det muligt at overføre elektroner gennem materialet uden energiomkostninger," forklarer hun. "Det gør det til et potentielt stærkt redskab i nye teknologiske opfindelser og til at finde smarte måder at overføre tilgængelig energi som f. eks. vind og sol." Nuværende superledende materialer har dog sine begrænsninger: De virker som udgangspunkt kun ved meget lave temperaturer eller under meget stort tryk. Forskerne er derfor meget opsatte på at finde metoder til at konstruere superledende materialer, der fungerer ved højere temperaturer – eller endda stuetemperatur.

Astrid T. Rømer arbejder på det teoretiske fundament for denne udforskning ved at studere, hvornår og hvordan materialer bliver superledende – en proces, der endnu ikke er fuldt forstået. Det, der er særligt forvirrende, er, at elektroner, der normalt ville frastøde hinanden, tilsyneladende går sammen to og to, når de bliver superledende. "Min forskning handler om at finde ud af, hvad det er, der kan få dem til at binde sammen," siger Astrid Rømer. Det gør hun ved at udforske de mekanismer, der er på spil inden for superledende materialer, f. eks. vibrationer af magnetiske strukturer inde i et materiale. I sit arbejde kobler hun teoretisk og eksperimentel forskning og samarbejder tæt med kollegaer på bl.a. Niels Bohr Institutet som arbejder med neutronspredning. Desuden fokuserer hun gerne på det pædagogiske aspekt af fysikken og deltager i adskillige uddannelsesaktiviteter.

Mathias Heltberg: samspillet mellem proteiner og DNA

Ligesom Astrid T. Rømer har Mathias Heltberg deltaget i en lang række internationale samarbejder. På Harvard Medical School var Mathias Heltberg tæt involveret i kortlægningen af proteinet P53 ́s funktion, som er kroppens vigtigste mekanisme til at undertrykke tumorer. Senest var han ansat på Ecole normale supérieure i Paris, hvor han brugte statistisk fysik til at undersøge de molekylære processer, kroppen sætter i gang, når DNA'et bliver beskadiget. Nu hvor han er tilbage på Niels Bohr Institutet, ser Mathias Heltberg frem til at fusionere disse to forskningsemner, for at få en bedre forståelse af de reparations-og regulerings dynamikker som kroppen aktiverer, når DNA er skadet. For denne forskning i grænseområdet mellem fysik og biologi modtog han for nylig en Reintegration Fellowship grant fra Carlsberg Fondet. Derudover er han en del af COVID-19-ekspertgruppen på Statens Serum Institut, hvor han er med til at udvikle modeller, der skal rådgive den danske regering i dens krisehåndtering.

Mathias Heltberg arbejder tæt sammen med professor Mogens Høgh Jensen på Niels Bohr Institutet og er især interesseret i cellesignalering, som omhandler, hvordan celler reagerer på signaler fra omgivelserne – fx når de konfronteres med beskadiget DNA. "I det hele taget har celler deres egen måde at håndtere skader. De er kroppens iboende reparationsmekanisme," forklarer han. "Men hvis vi kunne forstå akilleshælen i dette system, kunne vi måske gøre systemet mere robust eller observere potentielle fejl hurtigere," tilføjer Mathias Heltberg. Det er en ære at modtage Kirstine Meyers Mindelegat i jubilæumsåret for H.C. Ørsted, mener han. "H.C. Ørsted fortsatte med at forfølge det, han troede på – at der måtte være en sammenhæng mellem elektricitet og magnetisme. Den vedholdenhed er meget inspirerende. "

Astrid T. Rømer og Mathias Heltberg holder begge et foredrag om deres forskning i foråret 2021 i forbindelse med modtagelse af Kirstine Meyers Mindelegat. Mere information om arrangementet og legatet kan findes på deres hjemmeside: https://Naturlæren.dk/uddeling-af-Kirstine-Meyers-Mindelegat-til-4-unge-forskere/