Nyt Makerspace til SCIENCE

Forestil dig, at du som underviser skal tilrettelægge et forløb om dataanalyse og maskinlæring. Forestil dig nu, at de studerende ikke bare arbejder med færdige datasæt, men med data, de selv har skabt gennem instrumenter eller modeller, de selv har bygget eller 3D-printet. Eller at du kan få udviklet nyt udstyr, der kan bruges i et auditorium til at vise effekterne af Einsteins relativitetsteori.

Den slags idéer har længe været mulige i teorien, men har i praksis været svære at realisere. De kræver adgang til maskiner, materialer, værkstedsfaciliteter og teknisk viden – ressourcer, som de fleste undervisere på SCIENCE ikke har til rådighed i dag. Med det nye SCIENCE Makerspace bliver læring-gennem-konstruktion nu en reel mulighed.

Fra vision til virkelighed

Bag projektet står tre primære drivkræfter – professor på Datalogisk Institut (DIKU) Pernille Bjørn, lektor ved Niels Bohr Instituttet (NBI) Jason Koskinen og professor på Institut for Naturfagenes Didaktik (IND) og DIKU Morten Misfeldt. De glæder sig over de muligheder, et SCIENCE Makerspace vil give – for både studerende og undervisere.

”Det bliver en lærings- og kreativ sandkasse, hvor studerende og undervisere kan komme med deres idéer, kreativitet og entusiasme og få den støtte, de behøver for at realisere dem. Med ekspertpersonale, udstyr, værktøj og råmaterialer på stedet fokuserer SCIENCE Makerspace på at fjerne de barrierer, der ellers ville begrænse nye idéer til, hvordan undervisere underviser, og hvordan studerende lærer”, siger Jason Koskinen.

For Pernille Bjørn er der ingen tvivl om, at etableringen af SCIENCE Makerspace er et stort ønske, der nu går i opfyldelse.
”Siden jeg blev ansat på KU i 2015, har jeg arbejdet for at skabe et makerspace – et kreativt undervisningsmiljø, der benytter læring-gennem-konstruktion som strategi”, siger hun og fortsætter:

”Jeg ønsker at skabe et rum, der gør det muligt at opleve datalogi som fag på nye måder. Derfor lånte vi tilbage i 2017 3D-printere uden for Københavns Universitet til en såkaldt Makerweek, som vi selv arrangerede for at demonstrere potentialet i denne form for undervisning og læring.”

Manglen på maskiner og faciliteter betød, at idéerne længe kun kunne afprøves i midlertidige rammer. Alligevel viste de tidlige erfaringer, at potentialet rakte langt ud over nogle få kurser med særligt engagerede undervisere. Det vakte derfor stor begejstring, da DIKU, NBI og IND sammen med SCIENCE-fakultetet indledte forhandlinger og samarbejde med Novo Nordisk Fonden.

Et åbent værksted for hele fakultetet

For de tre hovedkræfter bag ansøgningen er det afgørende, at SCIENCE Makerspace bliver et åbent og eksperimenterende undervisningsmiljø – et sted, hvor både studerende, undervisere og forskere kan mødes og udforske idéer sammen.

“Jeg glæder mig til at se, hvordan studerende og forskere begynder at bruge makerspacet på måder, vi ikke kan forudse,” siger Morten Misfeldt. “Når man får et sted, hvor idéer kan bygges, testes og justeres, skaber det helt nye muligheder for at arbejde eksperimenterende og på tværs af fagligheder.”

Han ser især potentialet i, hvordan rummet kan ændre både samarbejdsformer og læringsprocesser:

“Vi ved, at der opstår noget særligt, når man arbejder med materialer og prototyper — når komplekse begreber får fysisk form. Det giver os en chance for at undersøge, hvordan studerende lærer, når de bygger og udvikler ting sammen.”

At netop det potentiale nu kan foldes ud, vækker også begejstring hos prodekanen for uddannelse på SCIENCE, Andreas de Neergaard:

”Det er helt fantastisk, at SCIENCE nu får et Makerspace, hvor studerende kan bygge, eksperimentere og innovere. Vi håber, dette er første skridt mod nye former for engagement, fordybelse og studiemiljø.”

SCIENCE Makerspace skal rumme både kursusaktiviteter og studenterdrevne projekter – fra bacheloropgaver og specialer til tech-workshops og åbne udviklingsforløb. Et Expert‑in‑residence‑program skal desuden give forskere og studerende mulighed for at arbejde sammen med eksterne fagfolk som kunstnere og håndværkere om særlige undervisningsaktiviteter.

De næste skridt

I de kommende måneder går arbejdet i gang med at konkretisere indretning, udstyr og organisering. De første kurser bliver forankret på NBI og DIKU, men målet er hurtigt at åbne dørene for hele fakultetet og for studerende fra resten af KU, der kommer med egne projekter.

”Nu begynder arbejdet for alvor,” siger Pernille Bjørn. ”Vi skal ikke kun etablere det fysiske rum, men også opbygge et fællesskab på tværs af studerende og ansatte. SCIENCE Makerspace handler ikke kun om maskiner, men om de mennesker og aktiviteter, der giver stedet liv.”

SCIENCE Makerspace forventes at åbne dørene sidst i 2026, og planen er, at det løbende bliver fyldt ud med projekter og eksperimenter – og de spor, de efterlader. Eller som Jason Koskinen formulerer det:

”Jeg ser frem til den mangfoldighed af vellykkede og mindre vellykkede projekter, der gradvist vil pryde vægge, hylder og måske endda lofter. En fysisk historie om kreativitet og nysgerrighed, udgjort af ledninger, stof, plastik, tape, printplader, maling og metal.”