Bells ulighed og Aspects forsøg
Einstein, Podolsky og Rosen (EPR) fremførte i 1935 den teori, at verden kunne beskrives ved lokal realisme. F.eks. har et atom en tilstand, som ifølge EPR-teorien kun afhænger af, hvad man gør ved den lokalt og ikke, hvad der sker andre steder.
Læs mere >>
Kvantemekanikken måtte anses for en ufuldstændig teori på grund af dens mangel på lokal realisme (EPR-paradokset). Dette syn på kvantemekanikken var en berømt uenighed mellem Einstein og Bohr.
EPR-paradokset blev i 1964 sat på formel af John Bell, som viste, at teorien om lokal realisme medfører, at en bestemt matematisk ulighed - den såkaldte Bells ulighed skal være opfyldt.
I 1982 udførte Alain Aspect en serie af eksperimenter af Bells ulighed og dermed af EPR-paradokset. To kvantemekanisk sammenfiltrede fotoner udsendtes samtidigt i hver sin retning og måltes samtidigt. Ifølge kvantemekanikken ville en måling på den ene partikel straks medføre en ændring i tilstanden for den anden, selvom de var langt fra hinanden. Forsøgene viste, at Bells ulighed ikke holdt. Resultaterne bekræftede den særlige mangel på lokal realisme, som kendetegner kvantemekanikken. Bohr havde ret.
|
|
|
