Monster gammaglimt i vores kosmiske nabolag
Gammaglimt er voldsomme udbrud af gammastråling i forbindelse med eksploderende kæmpestjerner. Forskere fra bl.a. Niels Bohr Institutet har for første gang observeret et usædvanligt kraftigt gammaglimt i det relativt nære univers – et monster gammaglimt. Resultaterne er publiceret i det videnskabelige tidsskrift, Science.
Når astronomerne observerer gammaglimt, ser de aldrig selve den oprindelige stjerne. Den lyser alt for svagt til at kunne ses på lang afstand i universet. Men når stjernen dør, kan de se den eksploderende stjerne som en supernova.
I forbindelse med, at stjernen eksploderer som en supernova, kan der komme et voldsomt udbrud af gammastråling. Udbruddet er meget kortvarigt og kaldes et gammaglimt.
Gammaglimt er ekstremt lysstærke og kan ses tværs gennem hele universet, men de kan ikke ses fra teleskoper på Jorden, for Jordens atmosfære absorberer gammastrålingen. Så for at se gammaglimt, benytter man teleskoper i rummet.
Swift satellitten, der blev sendt op i 2004, overvåger himmelrummet og opdager omkring 100 gammaglimt om året. Gammaglimt er altså ret almindelige hændelser, men i april måned så man noget ganske usædvanligt.
"Vi så pludseligt et gammaglimt, der var ekstremt lysstærkt – et monster gammaglimt. Det er et af de kraftigste gammaglimt, vi nogensinde har observeret med Swift Satellitten", fortæller astrofysiker Daniele Malesani, Dark Cosmology Centre på Niels Bohr Institutet ved Københavns Universitet.
Han er tilknyttet forskergruppen på NASA's Swift Satellit, og han fortæller, at straks, når gammaglimtet er spottet, skifter satellittens instrumenter til at måle røntgenstråling, ultraviolet stråling og optisk lys i det synlige felt. Det hele sker lynhurtigt, for gammaglimtet er overstået på under et minut. Derefter observerer man også hændelsen fra teleskoper på Jorden.
Efterglød opklarer stjernetype
"Både fra Swift og fra de jordbaserede teleskoper følger vi den såkaldte efterglød, der sædvanligvis varer nogle dage eller i flere uger. I dette tilfælde var udbruddet dog så kraftigt, at vi kunne observere eftergløden i flere måneder. Ved at analysere lyset fra eftergløden, kan vi finde frem til lysets spektre, og det kan fortælle os om den oprindelige stjernes egenskaber. Det, vi har fundet frem til er, at det drejer som en gigantstor stjerne med en masse, der er 20-30 gange så stor som Solens masse. Dens størrelse er dog kun 3-4 gange så stor som Solen, så den er ekstremt kompakt. Den slags stjerner kaldes Wolf Rayet-stjerner", forklarer Daniele Malesani.
Man har yderligere kunnet lokalisere stjernen til at befinde sig i en galakse i det relativt nære univers. Gammaglimtet eksploderede, da universet var 9,9 milliarder år gammelt, og det har taget lyset 3,75 milliarder år at nå frem til os på Jorden i vores galakse, Mælkevejen.
- Relateret artikel i Astrophysical Journal om supernovaen af bl.a. Dong Xu, Dark Cosmology Centre, NBI >>>
- Læs om Wolf-Rayet-stjerner >>