Komet med kurs mod Mars
Søndag aften den 19. oktober 2014 kl. 20.30 vil en komet være det nærmeste en kollision med Mars, vi nogen sinde har set. Da kometen blev opdaget i januar 2013, og fik navnet Siding Spring, så det i første omgang ud til, at den måske var på direkte kollisionskurs med Mars, men senere blev det klart, at Mars lige akkurat ville undgå at blive ramt. Nu ved vi, at kometen vil passere Mars i en afstand, der kun er 1/3 af afstanden mellem Jorden og Månen med en hastighed af 200.000 km i timen, på sin vej ind mod Solen.
Kunstnerisk fortolkning af kometen, Siding Spring. Kometens hale er en tynd gas med små mængder mikroskopisk støv, der sprøjter ud af kometen, når den varmes op af Solen. Halen kan være flere millioner kilometer lang og ser stor ud på himlen, selv hvis kometen er mange millioner kilometer væk. Selve kometens kerne er oftest blot nogle få kilometer stor, og består mest af is. (NASA).
”Gennem millioner af år er kometen faldet indad fra det iskolde interstellare dyb med en stadig større hastighed. Hvis den havde ramt Mars, ville den have lavet et krater på størrelse med stor-København og en eksplosion ca. 10 millioner gange kraftigere end atombomben over Hiroshima. Nu strejfer den i stedet Mars-atmosfæren, og støvkorn fra kometens hale og småsten, der er revet af kometens overflade under dens lange tur, vil brænde op som stjerneskud i Mars-atmosfæren. De fem satellitter, der er i kredsløb om Mars (Mars Odyssey (NASA, ankom 2001), Mars Express (ESA, ankom 2003/4), Mars Reconnaisance Orbiter (NASA, ankom 2006), MAVEN (NASA, ankom 2014) og Mars Orbiter Mission (MOM, Indien, ankom 2014) er blevet manøvreret ud i en bane, der sikrer, at de er bag ved Mars i de 20 minutter, man forventer bombardementet vil være hårdest”, fortæller Uffe Gråe Jørgensen, lektor og leder af forskningsgruppen, Astrofysik og Planetforskning på Niels Bohr Institutet ved Københavns Universitet.
Når vi ser en stor komet på himlen, tænker vi umiddelbart på den flotte hale. Halen er en eventyrlig tynd gas med små mængder mikroskopisk støv, der reflekterer sollyset, og fordi halen kan være flere millioner kilometer lang, ser den stor ud på himlen, selv hvis kometen er mange millioner kilometer væk. Selve kometens kerne er oftest blot nogle få kilometer stor, og består mest af is. Halen er det gas og støv, der sprøjter ud af kometen, når den varmes op af Solen, ligesom gejsere, der sprøjter op fra Jorden, når vand løber over vulkanske varme klipper i undergrunden og får vandet til at stødkoge.
Komet-stykker rammer Jorden
Hvert år passerer Jorden gennem resterne af mange komethaler, og de støvkorn, der rammer Jordens atmosfære, giver anledning til stjerneskudssværme som f.eks. Perseiderne i august. I juni 1908 passerede Jorden lige igennem den centrale del af en lille komethale, og i Danmark skrev aviserne dagen efter, at ”man undrede sig over, hvorfor det ikke ville blive mørkt i går nat”. Der var så lyst over Danmark, at man kunne sidde udenfor og læse avis ved midnat. Det var lyset fra den komethale Jorden bevægede sig ind igennem, men ingen vidste det på det tidspunkt. Få timer senere kolliderede et 50 meter stort stykke komet med Jorden nær floden Tunguska i Sibirien og ryddede 2000 kvadrat-kilometer skov.
Kometen Siding Spring, der blev opdaget i januar 2013, ræser nu mod Mars, hvor den vil kollidere med Mars’s atmosfære den 19. oktober kl. 20.30 dansk tid. Den er mere end 1000 gange større end kometstykket, der i 1908 ramte Tunguska i Sibirien og ryddede 2000 kvadrat-kilometer skov. Når kometen Siding Spring kolliderer med Mars-atmosfæren regner man med, at blot gnidningen mellem komet-atmosfæren, kaldet komaen i fagsprog, og Mars-atmosfæren vil få temperaturen i Mars-atmosfæren til at stige med 30 grader. (NASA)
Men kometen Siding-Spring, der vil passere Mars på søndag, er mere end 1000 gange større end Tunguska kometstykket fra 1908, og man regner med, at blot gnidningen mellem komet-atmosfæren, kaldet komaen i fagsprog, og Mars-atmosfæren vil få temperaturen i Mars-atmosfæren til at stige med 30 grader.
Observerer sammenstød
Som et lykketræf er en amerikansk satellit, MAVEN, netop gået i kredsløb om Mars. MAVEN er akronym for Mars Atmosphere and Volatile EvolutioN, altså en satellit, der er specielt designet til at studere ændringer i Mars’ atmosfære og dens sammensætning. Da man konstruerede MAVEN havde man i tankerne at ville undersøge, hvad der sker med Mars-atmosfæren, når voldsomme udbrud på Solen kaster store stofmængder ud gennem solsystemet. Men nu vil MAVEN kunne give detaljerede informationer om, hvad der sker, når en komet kolliderer med en planets atmosfære som det skete på Jorden i 1908, og som det vil ske i endnu voldsommere grad på Mars på søndag.
På overfladen af Mars står flere andre instrumenter klar til at observere sammenstødet, bl.a. Mars-roveren Curiosity, som danske forskere ved Niels Bohr Institutet har instrumenter med ombord på, og fra Jorden vil en lang række teleskoper verden over følge slagets gang. Der skal mindst en kikkert med en diameter på 20 cm til for, at man selv kan se begivenheden direkte, men fra Mars-overfladen vil kometen, når den er nærmest, være næsten lige så lysstærk som fuldmånen.
Den 12.november vil endnu en historisk komet-begivenhed finde sted, når landingsmodulet, Philae fra den Europæiske Rosetta rumsonde forventes landsat på komet 67P/Churyumov-Gerasimenko.
Uffe Gråe Jørgensen, lektor og leder af forskningsgruppen, Astrofysik og Planetforskning på Niels Bohr Institutet ved Københavns Universitet, 3532-5998, 6130-6640, uffegj@nbi.dk
