Stjernestrøm i Andromeda-satellitgalakse viser kosmisk sammenstød
Andromedagalaksen er omgivet af en sværm af små satellitgalakser. Forskere fra bl.a. Niels Bohr Institutet har observeret en strøm af stjerner i en af Andromeda galaksens ydre satellitgalakser, en dværggalakse kaldet Andromeda II. Stjernestrømmens bevægelser viser, at det man observerer, er en sammensmeltning af to dværggalakser. Resultaterne er publiceret i det videnskabelige tidsskrift, Nature.
Andromedagalaksen er en stor spiralgalakse ligesom vores galakse, Mælkevejen. Den ligger omkring 2,3 mio. lysår væk, og kan ses med det blotte øje.
Galakserne i det tidlige univers startede med at være små, og astronomernes teori er, at babygalakserne gradvist voksede sig større og mere massive ved hele tiden at støde sammen med nabogalakser og danne nye, større galakser. På grund af tyngdekraften tiltrækker store, massive galakser hele tiden mindre galakser, og med tiden smelter de sammen og gradvist vokser de store galakser sig endnu større.
Men det er ikke alle smågalakserne, der bliver 'spist' af de store galakser. Nogle af dem bliver liggende i en bane omkring den store galakse. Den største galakse i vores kosmiske nabolag er Andromedagalaksen, som ligger omkring 2,3 mio. lysår væk. Ligesom vores egen galakse, Mælkevejen er Andromeda en stor spiralgalakse.
Kortet viser Andromedagalaksen og alle de omkringliggende små satellitgalakser. Satellitgalaksen Andromeda II ligger i en meget fjern bane ca. 600.000 lysår fra centrum af den store Andromedagalakse.
Sværm af smågalakser
Andromeda er omgivet af en sværm af små dværggalakser – flere end 20, skønner astronomerne. De har alle fået betegnelser som Andromeda I, II, III, IV...osv. Forskere fra bl.a. Dark Cosmology Centre ved Niels Bohr Institutet har analyseret målinger af stjernerne i dværggalaksen, Andromeda II og fandt en overraskelse.
"Ofte bevæger stjernerne i en dværggalakse sig tilfældigt rundt, men vi kunne se, at en strøm af stjerner i yderkanten af galaksen bevæger sig anderledes rundt end resten. De ligger i en ring og roterer rundt om galaksens centrum", fortæller astrofysiker Nicola C. Amorisco, Dark Cosmology Centre, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet.
På skitsen ses dværggalaksen, Andromeda II med blå markering af de stjerner, der roterer. Stjernestrømmens bevægelser viser, at Andromeda II er en sammensmeltning af to dværggalakser.
Kosmisk sammenstød
Dværggalaksen Andromeda II er meget lille – mindre end én procent af Mælkevejen. Den roterende stjernestrøm i galaksen består alle af gamle stjerner, og af deres egenskaber kan forskerne drage konklusioner om fortidens dramatiske kosmiske hændelse.
"Det, vi ser, er resterne af et sammenstød mellem to dværggalakser. Sammenstødet havde en dramatisk effekt på dynamikken af den galakse, der nu roterer omkring hovedaksen", siger Nicola C. Amorisco.
Han fortæller, at sammensmeltninger af så små galakser forventes at høre til i det meget tidlige univers under galaksedannelsesprocessen. Andromeda II er det hidtil mindste kendte eksempel på sammensmeltning af dværggalakser med meget lav masse.