Meget højt silicium-indhold overrasker Mars-forskere
Selvom der endnu ikke har været mennesker på Mars, har vi allerede gravet og boret i undergrunden på planeten. Nye resultater fra Mars-roveren viser, at nogle klipper i Gale-krateret har et usædvanligt højt indhold af grundstoffet silicium. Da ophobning af silicium typisk kræver en kombination af både varme og vand, kan dette sted have udgjort et godt levested for bakterier. Resultaterne er netop præsenteret af blandt andre den danske Mars-forsker Jens Frydenvang på NASA’s pressekonference i San Francisco.
Den danske Mars-gruppe på Niels Bohr Institutet ved Københavns Universitet deltager i NASA’s Mars-mission, Mars Science Laboratory, som landede i Gale-krateret i august 2012 med roveren, Curiosity. (NASA)
Den danske Mars-gruppe på Niels Bohr Institutet ved Københavns Universitet deltager i NASA’s Mars-mission, Mars Science Laboratory, som landede i Gale-krateret i august 2012 med roveren, Curiosity.
Med i det danske team er Jens Frydenvang, som arbejder på ChemCam instrumentet på roveren. ChemCam er et instrument, der ved at skyde en laserstråle mod klipper kan undersøge deres mineralindhold på en afstand af op til syv meter fra roveren.
Udsigt fra ’Marias Pass’ i Gale krateret på Mars, hvor forskere fandt meget høje koncentrationer af silicium i de lyse klipper, der ses i den nederste halvdel af billedet. ’Buckskin’ borehullet, hvor mineralet tridymit blev fundet, ses nederst til venstre. ’Mount Sharp’ (Aolis Mons), bjerget i midten af Gale krateret, ses i baggrunden og Curiosity roverens højre forhjul ses til højre i billedet. Billedet er sammensat af et større antal mindre billeder fra Curiosity’s arm-monterede kamera, MArs HandLens Imager (MAHLI). Credit: NASA/JPL-Caltech/MSSS
Nye overraskende fund
Jens Frydenvang er ansat i Mars-gruppen på Niels Bohr Institutet, men i en to-årig periode arbejder han på Los Alamos National Laboratory (LANL) i USA, hvor ChemCam-instrumentet blev bygget.
På et møde for de flere end 400 forskere, der arbejder med Curiosity roveren, kom det frem, at der et bestemt sted i Gale-krateret, kaldet Elk var et særligt højt indhold af vand i overfladen. Jens Frydenvang meddelte, at der i netop dette område også var målt usædvanligt høje silicium-værdier med ChemCam-instrumentet. Den opdagelse førte til, at man tog den sjældne beslutning at vende tilbage til dette område med roveren for at foretage yderligere undersøgelser. Det er resultaterne fra disse undersøgelser, der nu er blevet præsenteret på pressekonferencen.
”Vi har fundet et område med overraskende højt indhold af silicium, og vi arbejder nu med flere teorier for, hvordan denne høje koncentration af silicium er dannet. Fælles for alle teorier er, at de kræver store mængder vand, og her på Jorden er højt silicium-indhold ofte forbundet med miljøer, hvor der er fremragende muligheder for liv”, fortæller Jens Frydenvang. De primære teorier handler om påvirkning af vand, der enten er syreholdigt, basisk eller neutralt. Vand, der er syreholdigt, vil kunne udvaske andre grundstoffer og efterlade
Vand, varme og liv
En yderligere brik i dette puslespil, som Mars-forskerne prøver at forstå, er, at der også er fundet et siliciumholdigt mineral, der hedder tridymit. Det er et mineral, som er et sjældent på Jorden, og det er aldrig før fundet på Mars. På Jorden dannes tridymit ved meget høje temperaturer i forbindelse med eksplosive vulkanudbrud.
Billedmosaik fra området ’Bridger Basin’ i Gale krateret på Mars. Borehullet ’Big Sky’ ses i forgrunden af billedet. Forskerne fandt høje koncentrationer af silicium langs revner, som dem, der ses i klipperne bag borehullet. Billedet er sammensat af flere billeder fra Curiosity roverens Mastcam kameraer.
Credit: NASA/JPL-Caltech/MSSS
”I de første år af missionen bragte Curiositys undersøgelser bevis for, at der for milliarder år af siden var en stor sø i Gale krateret. Fundet af tridymit tyder stærkt på, at der tillige har været vulkansk aktivitet, ligesom det høje indhold af silicium kan være udfældet i forbindelse med vand, der har været i bevægelse. Der har altså været flydende vand tilstede og varmere end ellers på Mars. Det giver gode betingelser for liv. Hvis der har været liv på Mars, kan det måske have forekommet her”, siger Jens Frydenvang.
Det bakkes op af Morten Bo Madsen, der er leder af Mars-gruppen på Niels Bohr Institutet, og som har deltaget i flere af NASA’s Mars-missioner - senest Mars Science Laboratory med roveren Curiosity, der siden landingen i august 2012 har bevæget sig tættere på og højere op ad bjerget Mount Sharp i midten af Gale krateret.
Disse seneste fund er både spændende og overraskende. Spirit roveren, der var aktiv fra 2004 til 2010 fandt siliciumoxider ved området Home Plate i Gusev-krateret. Efterhånden som vi kommer til at forstå betydningen af de nye fund i Gale krateret vil vi måske blive klogere på mulighederne for at der engang kan have udviklet sig biologi på Mars. Hypoteser for dannelsen af de fundne silicium-forbindelser involverer hydrotermisk aktivitet, og på Jorden anerkendes den slags miljøer som befordrende for mikrobielt liv og bevarelse af spor af liv”, siger Morten Bo Madsen.
Jens Frydenvang, postdoc i Mars-gruppen på Niels Bohr Institutet ved Københavns Universitet og Los Alamos National Laboratory (LANL) i USA. +1 5059302732, jens.frydenvang@nbi.ku.dk
Morten Bo Madsen, Lektor, leder af Mars-gruppen på Niels Bohr Institutet ved Københavns Universitet. +45 35 32 05 15, mbmadsen@nbi.ku.dk