Solsystemets niende planet i sigte
To amerikanske forskere mener at have fundet bevis for, at der findes endnu en kæmpeplanet i vores eget solsystem, som vi endnu aldrig har set. Det har længe været kendt, at den lille dværg-planet, Sedna bevægede sig i en mærkelig bane, og langsomt blev det klart, at den ikke er alene om sin mærkelige bevægelse. Mindst 10 andre smålegemer flyver i formation med den.
I det seneste nummer af tidsskriftet The Astronomical Journal præsenterede to amerikanske astronomer den første model, der kan forklare hele Sedna-gruppens mærkelige bevægelse. De var selv med til at opdage Sedna for ti år siden og har også deltaget i opdagelsen af de fleste af de andre af Sedna-gruppens medlemmer. Nu mener de, at den eneste mulige forklaring på den mærkelige bevægelse er, at en ny kæmpeplanet, langt uden for det, vi hidtil troede var vores planetsystems grænser, er årsagen.
Tegningen viser vores solsystem i midten, (det ses forstørret op i den blå skitse). Planet 9 (rød cirkel) og Sedna-gruppens baner (sorte ovale baner) er omtrent 1.000 gange så store som Jordens bane om Solen.
Det var samme måde, man i 1846 opdagede solsystemets ottende planet, Neptun, ud fra uregelmæssigheder i planeten Uranus bevægelsesmønster. Og nu ser det altså ud til, at solsystemet ganske uventet har en niende planet i en bane, der er omtrent 25 gange større end Neptuns. Indtil videre kaldes den blot Planet 9.
Ti gange Jordens masse
”For at kunne skubbe tilpas til Sedna-gruppen, må Planet 9 have godt 10 gange Jordens masse. Hvis den er opbygget af jern og sten som vores egen klode, betyder det, at den må være omtrent dobbelt så stor i diameter som Jorden. Hvis den er opbygget af en iskerne omgivet af brint og helium, ligesom Neptun, skal den være cirka 4 gange så stor som Jorden for at kunne veje 10 gange så meget. Forskere verden over leder derfor nu intenst efter en kæmpeplanet på 2 til 4 gange Jordens diameter, som de tror, befinder sig meget langt uden for det, vi hidtil troede, var grænsen for vores eget solsystem”, forklarer Uffe Gråe Jørgensen, astronom i Astrofysik og Planetforskning på Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet.
Billederne viser, hvordan Pluto blev opdaget i 1930 som den lille prik, der har bevæget mellem stjernerne i de to foto, der er taget med 6 dages mellemrum. Tilsvarende efterforskning er nu i gang med nogle af verdens største teleskoper for at finde den langt svagere Planet 9.
Uffe Gråe Jørgensen fortæller, at pudsigt nok er en af de mest almindelige type planeter, man finder omkring andre stjerner, netop planeter med en masse midt mellem Neptuns 17 Jordmasser og Jorden selv, eller med en diameter på mellem 2 og 4 gange Jordens diameter.
Det har længe været et åbent spørgsmål, om vores solsystem er specielt ved at mangle en sådan mini-Neptun eller super-Jordklode som man ofte kalder den størrelse planeter. Men nu ser det altså ud til, at vores solsystem til stor overraskelse faktisk har en super-jord, men i en uventet kolossal stor bane.
Hvordan den er kommet derud vil formentlig være et åbent spørgsmål i mange år fremover. ”Enten har Jupiter og Saturn slynget den derud for flere milliarder år siden, eller også er den kommet ind i vores solsystem fra et andet solsystem, der har tabt den. I tiden lige efter solsystemets dannelse lå stjernerne i Solens omegn stadig så tæt, at det er sandsynligt, at de har udvekslet planeter med hinanden”, fortæller Uffe Gråe Jørgensen.
Uffe Gråe Jørgensen, Lektor i Astrofysik og Planetforskning på Niels Bohr Institutet ved Københavns Universitet, uffegj@nbi.ku.dk, +45 35 32 59 98