• Emnenavigation
  • Indhold
  • Footerlinks
Start Toggle navigation
  • Find vej
  • Find en medarbejder
  • Job
  • KUnet
  • English
  • Uddannelse på KU
    • Bachelor
    • Kandidat
    • Ph.d.-uddannelse
    • Efteruddannelse
    • Kursuskatalog
    • For skoler og gymnasier
  • Forskning på KU
    • Forskere og publikationer
    • Forskningscentre
  • Nyheder
    • Sommerferieoplevelser Sommerferieoplevelser
      07.06.2026
    • AfD dominerede TikTok i den tyske valgkamp AfD dominerede TikTok i den tyske valgkamp
      04.06.2026
    • Fra flad mos til skove og blomster: Nyt fund kan give svar på, hvordan planter kunne erobre landjorden Fra flad mos til skove og blomster: Nyt fund kan give svar på, hvordan planter kunne erobre landjorden
      02.06.2026
    • Alle nyheder
    • Presseservice
  • Innovation
  • Om KU
    • Strategi
    • Tal og fakta
    • Profil og historie
    • Samarbejde
    • Organisation
    • Fakulteter
    • Institutter
    • Museer og attraktioner
    • Biblioteker
    • Arrangementer
    • Alumni
    • Kontakt
Københavns Universitet
Niels Bohr Institutet

Niels Bohr Institutet

  • Om instituttet
  • Uddannelser
  • Forskning
  • Ansatte
  • Mød os
  • Ledige stillinger
  • NBI Biblioteket
  • Kontakt
  • sitmap
  • Niels Bohr Institutet
  • Forskningsnyheder
  • Nyheder 2017
  • Malariaparasitter udspioneret ved -196 Celsius
  • En stor dræber

En stor dræber

Selv om forekomsten af malaria på verdensplan er faldet 21 procent siden 2010, er sygdommen stadig et kæmpe problem, viser de nyeste tal fra FN's Verdenssundhedsorganisation (WHO).
Læs mere >>

I 2015 blev der globalt registreret 212 millioner malariatilfælde - og 429.000 døde af sygdommen det år. WHO-tallene viser: At omkring 90 procent af både alle malariatilfælde og alle malariadødsfald knytter sig til Afrika. Her er problemet størst i en række fattige lande syd for Sahara. De allerfleste dødsfald ses blandt børn i alderen 0-5 år.

Der findes en række former for medicin, der kan slå malaria-angreb ned - og der arbejdes også med udvikling af vaccineløsninger i forsøg på helt at modvirke smitte. Blandt de midler, der i dag bruges til at slå malariainfektioner ned, er artemisinin. Stoffet blev opdaget af den kinesisk forsker Youyou Tu, som første gang beskrev det i 1979 - en opdagelse, der i 2015 gav hende en nobelpris i medicin.

Der er tale om et aktivstof, som stammer fra kinesisk malurt (Artemisia annua).

For at fremstille denne malariamedicin ekstraheres artemisinin af kinesisk malurt, som blandt andet i Østen nu dyrkes specifikt til dette formål.

Herefter omdanner man artemisininen ved at tilsætte et kemisk stof, og på den måde får man et lægemiddel, der lettere end den rene planteekstrakt kan optages i organismen hos mennesker, som er i malariabehandling.

Selv om man med succes er blevet behandlet for et malariaangreb, kan man i nogle tilfælde atter få symptomer - uden at man er blevet smittet på ny. Det kan blandt andet være tilfældet ved malariatypen Plasmodium vivax.

Forklaringen er, at parasitterne har efterladt en smitsom substans i leveren, og at denne substans pludselig kan blive genaktiveret.

Niels Bohr Institutet
Københavns Universitet
Jagtvej 155 A, 2200 København N.
Kontakt:
Henrik Larsen
henrik.larsen@sciencewriter.dk

Københavns Universitet

  • Ledelse
  • Administration
  • Fakulteter
  • Institutter
  • Forskningscentre
  • Dyrehospitaler
  • Tandlægeskolen
  • Biblioteker
  • Museer og attraktioner

Kontakt

  • Find vej
  • Find en medarbejder
  • Kontakt KU

Services

  • Presseservice
  • Designguide
  • Merchandise
  • IT-support
  • Til leverandører

For studerende og ansatte

  • KUnet

Job og karriere

  • Ledige stillinger
  • Jobbank for studerende
  • Alumne

Nødsituationer

  • KU's sikkerhedsberedskab

Web

  • Om websitet
  • Cookies og privatlivspolitik
  • Tilgængelighedserklæring
  • Informationssikkerhed

Mød KU på