...og senere mellem to skyer af cæsium-gasatomer – et gennembrud, der kommer til at få stor betydning for den fremtidige udvikling af ultrapræcisemåleapparater til bl.a. hospitalsudstyr. Et forskningsområde er også at forbedre følsomheden hos de bedste bevægelsesdetektorer, nemlig de gravitationsbølge-interferometre, der i 2017 rapporterede om den første observation af gravitationsbølger.

Jan W. Thomsen, leder af forskningsgruppen ’Kvantemetrologi’ på Niels Bohr Institutet og institutleder siden september 2017, har bl.a. også forsket i præcisionsmålinger med ultrakolde atomer, og det har resulteret i et atomur, der kun mister et sekund på 13 milliarder år. Med så præcist et måleudstyr er det f.eks. muligt at måle forskydninger i jordskorpen, og det kan måske bruges til at forudsige jordskælv. Atomure findes også i GPS-satellitterne, der bruges til positionsbestemmelse på jorden.

Peter Lodahl er leder af gruppen ’Kvantefotonik’, der bl.a. fokuserer på at producere fotoniske chips, der vil kunne bruges til kvanteteknologi baseret på lys (fotoner). I den forbindelse er de indgået i samarbejde med det private erhvervsliv, og gruppen er også en del af det landsdækkende ’Qubiz’ projekt, der er finansieret af Innovationsfonden. Peter Lodahl er også leder af et nyt grundforskningscenter, der har fremtidens internet som mål - et kvanteinternet. Det nye forskningscenter ’Center for Hybrid Quantum Networks’ (Hy-Q) blev indviet den 17. september 2018.

Anders S. Sørensen er leder af forskningsgruppen Teoretisk Kvanteoptik, som udvikler teorier for, hvordan man i praksis kan bygge kvanteinformationsteknologier. Til dette formål forsker gruppen i en lang række forskellige fysiske systemer fra enkelte atomer, ioner og fotoner til mekaniske vibrationer og superledere i faste stoffer. Specielt er gruppen interesseret i kvantekommunikation over lange afstande. Gruppen er også en del af det nystartede ”Center for Hybrid Quantum Networks” (Hy-Q)