Kvanteteleportering
Et af Science fiction genrens favoritemner handler om teleportering, det vil sige overførsel af fast stof fra et punkt til et andet uden at krydse det fysiske rum mellem dem – men er det overhovedet muligt? På Niels Bohr Institutet har man i mange år forsket i kvanteteleportering, og selvom man ikke kan sende et objekt eller en person fra en planet til en anden, så kan man alligevel noget inden for området.
Fra klassisk information til kvanteinformation
Vi ved alle, at information kan sendes via internettet, radiokanaler og TV til mange brugere, men dette er kun muligt for det vi kan kalde klassisk information, der er let at kopiere. Vi læser, lytter og ser på forskellige medier hele tiden, men her adskiller den klassiske information sig fra kvanteinformation, idet at denne ikke kan kopieres.
Kvantefysikken kræver, at kvanteinformationen skal forsvinde ved afsenderstationen, og derefter dukke op igen i den modtagende ende, og at der kun kan være én afsender og én modtager til en perfekt overførsel.
Overførsel af kvanteinformation kræver særlige kanaler, og kvanteteleportering er vejen til at opnå en sådan overførsel. Det kræver faktisk to kanaler, en kvantekanal og en klassisk kanal. Den klassiske kanal kunne være en ledning eller en radiobølge.
En kvantekanal, der forbinder afsender og modtager, har til opgave at etablere en kvantesammenfiltring mellem afsender og modtager. Det kaldes Entanglement, og er et af de mest væsentlige elementer i kvanteverdenen. Kvantesammenfiltring er ikke nem at beskrive, fordi der ikke er noget sammenligneligt fra det vi kender i vores hverdag.
Om vores forskning
Vi arbejder med 2 forskellige systemer. Det ene er vores fononiske membran, som er en slags lille tromme på størrelse med et knappenålshoved.
1) Membranen kan interagere med lys, og hvis den bliver sat i bevægelse, så vil den kunne oscillere (svinge) mere end en milliard gange før den kommer til et stop.
2) Det andet er vores cæsium atomer, som snurrer rundt om et magnetfelt, også kendt som et ”spin”. De kollektive atomer består af mere end en milliard atomer, der alle bidrager til dette spin. Tilsammen opfører sig som, og kan beskrives som, et kæmpe enkelt atom.
Alle systemer/objekter vil være begrænset af kvantestøjen, når systemer er målt til deres kvantemekaniske grænse. Når man måler et kvantesystem, så betaler man nemlig en pris. Denne pris er også kendt som kvante tilbagekraften (Quantum backaction), hvor man tilføjer mere støj, jo mere man måler.
Atomerne vil her have en modsatrettet kvantestøj, til den kvantestøj som membranen har. Kvantestøjen vil derfor blive annulleret, når begge systemer bliver kombineret - lidt ligesom høretelefoner, der er støjreducerende - her sørger højttaleren for at trække i den modsatte retning af den lydimpuls, man bliver udsat for - så udlignes impulsen ideelt set til nul, altså komplet stilhed = ingen støj. Dette giver mulighed for, at man kan måle fysiske objekter bedre end kvantestøjen tillader.
Cæsium atomerne har alle en fri elektron, som bestemmer energien af atomet. Elektronen kan her hoppe imellem forskellige energiskaller, der bestemmer energien. Disse energier er kvantiseret, og dermed kan elektronerne kun have bestemte energier - ligesom trinene på en stige. Når man står på en stige, så vil naturen gerne placere en på jorden på grund af tyngdekraften. Det samme gælder også for atomerne og andre kvantetilstande. Denne tilstand på jorden er kendt som grundtilstanden. Når vi arbejder med atomerne, så placerer/skubber vi vores atomer til den højeste energitilstand (Det øverste trin på stigen). Det vil således ligne at atomerne har en negativ masse, svarende til hvis en person pludselig begyndte at svæve op imod toppen af stigen.
Vi har også påvist sammenfiltring (entanglement) mellem membranen og atomerne. Dette betyder, at et ubrydeligt bånd er skabt mellem de to objekter - de er forbundne - en måling på det ene system, fortæller egenskaberne af det andet. Dette bånd kan kun kollapse, hvis man måler på det ene objekt - denne måling vil dermed påvirke begge objekters kvantetilstand grundet deres sammenfiltring.
Der bliver nu arbejdet på kvanteprotokoller, som bl.a. kan bruges i et fremtidigt kvantenetværk, hvor kvantetilstande kan teleporteres mellem atomerne og membranen. Her er der tale om teleportering af meget forskellige objekter, som man kan se med det blotte øje, hvilket vil være skelsættende inden for kvantemekanikken.
Kvantesammenfiltring gør, at afsender og modtager er forbundne, at når du måler på den ene, så får du al information om den anden. Denne forbindelse kan skabes med lys. I dette eksperiment sker det mellem en membran i den ene ende, og nogle atomer i den anden.
Kvantekanalen eller sammenfiltringen er også en nyttig funktion for langdistance-kvantekommunikation for et fremtidigt kvanteinternet.
Fremtidens kvanteinternet og kvantecomputer
Hvis man ikke kan bruge kvanteteleportering til at flytte en person fra Jorden til Månen, hvad kan man så bruge den til?
I det moderne samfund finder man fx kryptering alle steder. Kryptering er vital for kommunikationssikkerheden, og vores infrastruktur i form af banker, efterretningstjeneste og energiforsyning etc. er sårbart, hvis de forkerte personer med onde hensigter får adgang til disse. Kryptering er altså vital for vores samfunds stabilitet.
Den nuværende krypteringsform anses for sikker lige nu, men den vil få alvorlige problemer, når en fremtidig kvantecomputer er en realitet. Den sikkerhed vi anser for tilstrækkelig i dag, vil være simpel at bryde for en kvantecomputer.
Teleporteringsprocessen er en af hovedbyggestenene i det nye felt inden for kvanteinformation, hvor information kodes og behandles i kvantetilstande, (ikke i klassisk bit: 0 og 1) som for eksempel kan være en superposition af 0, 1, 2, osv. Meget kort fortalt betyder superposition, at en kvantetilstand kan være flere tilstande på én gang, hvor tilstanden først bliver tilkendegivet, når man måler den. Mere information om superposition kan findes på temasiden om Kvantecomputeren.
Sådanne superpositioner kan overføre meget mere information end klassiske bits. En anden vigtig egenskab er, at information, som er overført via kvanteteleportering, er ubetinget sikker.
Lys til transport - og fast stof til behandling af kvanteinformation
Et fremtidens kvanteinternet vil involvere en kombination af lys (fotoner) og materiale/stof (Hukommelse, svarende til RAM i en computer). Man ved endnu ikke hvilket stof der egner sig bedst, og lige nu laves der verden over forsøg med en lang række forskellige materialer, både kunstigt skabte og naturlige materialer, for at finde det, der har de bedste egenskaber til opgaven.
Lys bliver i dag brugt til deling af internet (fx fibernet), da lys er godt til deling af information over store afstande med lave tab. De samme egenskaber har lys også, når det gælder deling af kvanteinformation, hvilket gør lys til den bedste transportør af kvanteinformation. Det er til gengæld svært at lagre denne kvanteinformation i lys, da det er svært at holde lys fanget. Man har derfor brug for et materiale til brug for lagring. Det kunne være atomer eller lignende. Disse vil så kunne fungere som et lagringsmedie og behandler af kvanteinformationen, som er transporteret via lys.
Karrieremuligheder: Hvad kan jeg blive som fysiker?
Kontakt
Temaet om Kvanteteleportering er skrevet Christian Bærentsen, der var Phd studerende på Niels Bohr Institutet i forskergruppen Quantop i sektionen for Kvanteoptik på Niels Bohr Institutet. E-mail: christian.baerentsen@nbi.ku.dk