En bergsoniansk pædagogik?
Publikation: Bidrag til tidsskrift › Tidsskriftartikel › Forskning › fagfællebedømt
Standard
En bergsoniansk pædagogik? / Borum, Peter.
I: Studier i Pædagogisk Filosofi, Bind Årg. 3, Nr 2 (2014), Nr. 22449140, 4, 2016, s. 61-86.Publikation: Bidrag til tidsskrift › Tidsskriftartikel › Forskning › fagfællebedømt
Harvard
APA
Vancouver
Author
Bibtex
}
RIS
TY - JOUR
T1 - En bergsoniansk pædagogik?
AU - Borum, Peter
PY - 2016
Y1 - 2016
N2 - Med udgangspunkt i tre grundantagelser hos Henri Bergson - (A) at bevidstheden danner et pragmatisk og et reflekterende kredsløb; (B) at dannelsen af både kropslige vaner og bevidsthedsindhold har en irreduktibel formdannelsestid; (C) at der består en grundlæggende asymmetri mellem det givne og det ikke-givne, mellem viden og ikke-viden - skitseres der nogle følger af denne asymmetri: (1) at indlæring er rytmisk, (2) at viden og kunnen er lagdelte, (3) at den skabende proces er af central pædagogisk betydning, (4) at forestillingen om nytte er ude af stand til at motivere for at lære noget. Dernæst skitseres forskellen på sproglig og matematisk forståelse. Fra den irreduktible formdannelsestid sluttes der til maksimen 'så meget og så tidligt som muligt' såvel som til, at curricula ikke alene kan indrettes anvendelsesorienteret. Til slut fremstilles tanken om 'pædagogisk forførelse', såvel som en 'grundlæggende apori' (René Thom) for det pædagogiske: mellem problematisering og automatisering, mellem forførelse og interesse, mellem viden og kunnen.
AB - Med udgangspunkt i tre grundantagelser hos Henri Bergson - (A) at bevidstheden danner et pragmatisk og et reflekterende kredsløb; (B) at dannelsen af både kropslige vaner og bevidsthedsindhold har en irreduktibel formdannelsestid; (C) at der består en grundlæggende asymmetri mellem det givne og det ikke-givne, mellem viden og ikke-viden - skitseres der nogle følger af denne asymmetri: (1) at indlæring er rytmisk, (2) at viden og kunnen er lagdelte, (3) at den skabende proces er af central pædagogisk betydning, (4) at forestillingen om nytte er ude af stand til at motivere for at lære noget. Dernæst skitseres forskellen på sproglig og matematisk forståelse. Fra den irreduktible formdannelsestid sluttes der til maksimen 'så meget og så tidligt som muligt' såvel som til, at curricula ikke alene kan indrettes anvendelsesorienteret. Til slut fremstilles tanken om 'pædagogisk forførelse', såvel som en 'grundlæggende apori' (René Thom) for det pædagogiske: mellem problematisering og automatisering, mellem forførelse og interesse, mellem viden og kunnen.
KW - Det Humanistiske Fakultet
KW - Pædagogik
KW - Henri Bergson
KW - René Thom
KW - Vaner
KW - Viden og ikke-viden
KW - Lagdeling af kundskaber
KW - Nytte
KW - Uforudsigelighed
KW - Sprog & matematik
KW - Forførelse
KW - Grundlæggende aporier
U2 - 10.7146/spf.v3i2.7358
DO - 10.7146/spf.v3i2.7358
M3 - Tidsskriftartikel
VL - Årg. 3, Nr 2 (2014)
SP - 61
EP - 86
JO - Studier i Pædagogisk Filosofi
JF - Studier i Pædagogisk Filosofi
SN - 2244-9140
IS - 22449140
M1 - 4
ER -
ID: 137612601