Fotografiske og fotoelektriske metoder 

Det var meningen fra starten, at meridiankredsen i Brorfelde skulle observere stjernerne med en fotografisk metode. En fotografisk plade skulle bevæges med samme hastighed som stjernen, så denne dannede en lille plet på pladen. Senere udmåling i laboratoriet og beregninger ville da give stjernens position. Det var en helt ny og lovende metode, som man havde lavet forsøg med ved observatoriet i Lund, og som kunne give bedre nøjagtighed og måle svagere stjerner end den gamle visuelle metode.

Peter Naur og Erik Høg arbejdede med denne udvikling omkring 1957, og det lykkedes Svend Laustsen at få gode resultater i 1960erne med et fotografisk apparatur, der var i brug til hen ved 1976. Men udviklingen gik meget hurtigt dengang, idet den fotoelektriske metode foreslået af Erik Høg i 1960 var den fotografiske overlegen med hensyn til nøjagtighed og følsomhed, og fordi den kunne automatiseres, så målinger let kunne læses ind i en computer.