Astronomen Bengt Strömgren (1908-1987) har været fremhævet som den måske sidste danske videnskabsmand med betydning, ikke kun for sin videnskab, men også for samfundet, på lige fod med H.C. Ørsted, August Krogh og Niels Bohr.

Strömgren var en udadvendt forsker med dyb og bred interesse og viden ikke bare for sit eget fagområde, men også for forskningens større perspektiver. Der var tale om en kapacitet, som med sine internationale samarbejder gjorde det interessant og udbytterigt for det store udland at samarbejde med Danmark.

Hans vigtigste videnskabelige bidrag kan opdeles i tre temaer: 1) Kemisk opbygning af stjerner, 1930-1940, 2) Det interstellare stofs fysik, 1938-1953 og 3) Fotoelektrisk fotometri 1948 og frem.