Kvantefysikkens mekka i København
Forskningsmiljøet på Blegdamsvej fremhæves flere steder som særligt kreativt og stimulerende for de ansatte - man taler om "det kreative København" i 1920erne og 30erne.
Bengt Strömgren tegnet af sin ven, Piet Hein, 12. december 1929, i anledning af ph.d.-graden, som han modtog på basis af en afhandling med titlen "Formler og tabeller til bestemmelse af parabolske omløb."
Årsagerne er blevet tilskrevet personen og lederen Niels Bohr som stimulerende fascilitator af kreativ adfærd og åben dialog. Bengt Strömgren var en del af miljøet nogle år, og det fik afgørende betydning for hans liv med videnskab.
1920erne var årene for udviklingen af den nye kvantemekanik med bl.a. Bohr, Werner Heisenberg og Wolfgang Pauli, som i høj grad udfoldede sig på UITF (Universitets Institut for Teoretisk Fysik, i dag Niels Bohr Institutet) i København. Under sin uddannelse ved Polyteknisk Læreanstalt og UITF fulgte Bengt Strömgren udviklingen af den nye fysik ved forelæsninger og kollokvier af blandt andre Bohr, Heisenberg, Oskar Klein og Hendrik Kramers. Fx oplevede han i 1927 Heisenbergs første præsentation af den berømte ubestemthedsrelation, som fremlagde umuligheden af præcist at kunne bestemme f.eks. både en partikels position og hastighed på samme tid.
Inspiration i et kreativt studiemiljø
Bengt Strömgren blev magister som 19-
årig efter to års studier, og blev fejret i
aviserne.
Bengt Strömgren oplevede studiemiljøet, og for ham var det de mange inspirerende forelæsninger og undervisere, der motiverede ham til at træffe et vigtigt valg. De fleste astronomer i Danmark beskæftigede sig med traditionel klassisk astronomi - dvs. bestemmelse og måling af stjerners positioner og lysstyrker, observationer af kometer, planeter og andre himmelfænomener. Men Bengt var klædt på til at sammenføje resultaterne fra den nye kvantemekanik med astrofysikken, læren om stjernernes fysik. Et valg han var fast besluttet på at følge.
Doktordisputats som 21-årig
Efter kun to års intensivt universitetsstudium tog Bengt Strömgren magisterkonferens med hovedfag i astronomi og atomfysik, og var nu parat til at påbegynde sin forskeruddannelse i astronomi. Selvom han allerede havde besluttet sig for at trænge ind på nyt og ukendt land, kvantemekanikkens anvendelser i astrofysikken, blev hans ph.d.-arbejde dog et valg af klassiske kometbaneberegninger vha. numeriske metoder. Som 21-årig blev hans doktordisputats godtaget og han fik snart muligheden for at forfølge sit projekt.
