Stjerne- og kerneenergi
Bengt Strömgren bidrog med afgørende nye idéer om energiproduktion i stjerners indre op til 2. Verdenskrig. Han blev kaldt den vigtigste førsteklassesspiller ved et særligt møde i 1938 mellem de største teoretiske fysikere og astronomer - et møde, som i sidste instans gav liv til den såkaldte CNO-proces, der forklarer stjerneres produktion af kerneenergi.
Strömgrens resultatet med højt brintindhold i stjerner bidrog til forståelsen af stjerners udvikling som gigantiske 'brintforbrændere', der omsætter enorme brintmængder til stråling. Spørgsmålet var blot hvordan det gik til, og en dedikeret gruppe af astronomer gjorde alt i deres magt for at udbasunere vigtigheden af at få energi-problemet løst.
Et vandskel i Washington
I 1938 samlede den russiske, teoretiske fysiker Georgiy Gamow i Washington en række udvalgte fysikere og astronomer, bl.a. Hans Bethe, Edward Teller, Nobelpristageren Subrahmanyan Chandrasekhar og Bengt Strömgren, til en konference om temaet "stjernernes energi." Fysikeren Hans Bethe præsenterede her sit vigtige forslag til energiproduktion i stjerner ved omsætning af kolliderende brintkerner til heliumkerner, strålingsenergi og flere brintkerner.
CNO-processen
Essensen i Bethes teori var, at fire protoner i en stjerne fusionerede til en helium-kerne gennem en cyklisk proces, hvori kulstof virker som katalysator (CNO-processen). Det viste sig dog senere, at denne proces ikke gjaldt for Solen, hvor temperaturen ikke er høj nok , men processen gælder for stjerner, der er tungere end Solen.
I solen er det den såkaldte proton-proton-proces, der er toneangivende - også lanceret af Hans Bethe. Indsatsen blev siden anerkendt som fundamentet for alt senere arbejde inden for området atomkerneenergi-produktion - og Bethe modtog Nobelprisen i fysik i 1967.
Bengt Strömgren var nået langt med sine mange kollegaer rundt om i verden. De kunne i princippet beregne en stjernes temperatur, radius, lysstyrke, og hele indre struktur. Da nu også energiproduktionen som følge af de lette grundstoffers fusion var faldet på plads, var Strömgren kommet tættere på sit mål, nemlig at øge menneskets viden om Galaksens (dvs. Mælkevejens) fysiske bestanddel, og han var bestyrket i sin formodning om stjernernes, og måske endda Universets, overvægt af de lette grundstoffer.
Brev fra Gamov
Gamow var kendt for sine humoristiske breve, og i et invitationsbrev til Wasington konferencen i 1938 modtog den indiske astronom Chandrasekhar denne tegning. Gamow brugte den græske symbol-terminologi i sin udnævnelse af den ”nye stjerne delta-Washingtonia”, som blev ”opdaget” i marts 1938. I stjernens stråler ses navne på de indbudte, også Albert Einstein, som dog ikke deltog i mødet. Her skrev Gamow under med græske symboler (kilde: Rebsdorf 2005, s. 287). Se en forstørrelse af brevet her >>