Laseren
LASEREN
Kraftige laserstråler var eventyrlige fantasiforestillinger hos science fiction-forfattere og for fysikerne var det et spændende eksperiment. Der var ikke nogen, der havde tænkt på, at de kunne bruges til noget praktisk. Men idag bruges laserstråler overalt i samfundet.
Den russiske forfatter Aleksei Nikolajevitj Tolstoj, blev født den 10. januar 1883 og døde i Moskva den 23. februar 1945.
Forestillingen om, at man skulle kunne fremstille en lysstråle så kraftig, at den kan skære sig igennem metal, er gammel. For eksempel skrev Aleksei Tolstoj allerede i 1927 science fiction-romanen "Ingeniør Garins Dødsstråle". Her koncentrerer en videnskabsmand lysstråler imellem to spejle, indtil de bliver så kraftige, at de kan ødelægge fjendens fartøjer ude i horisonten.
Ti år tidligere, i 1917, havde Einstein udgivet artiklen "Om en Kvanteteori for Stråling". Her forudså han, at man under særlige omstændigheder kan stimulere et atom til at udsende en lysudladning. I 1939 indså V.A. Fabrikant, at denne effekt ville kunne fremkalde en bølge af lysudladninger med nøjagtig samme retning og bølgelængde. På denne måde ville man kunne skabe en meget kraftig og smal lysstråle.
Tanken om en kraftig lysstråle, som man kunne styre mod helt præcise mål, var fascinerende for fysikerne. Selv om der ikke var nogen, der kunne se formålet med sådan et apparat, var der mange, som prøvede at fremstille det.
Fra tid til anden blev der gjort små fremskridt. I 1953 lykkedes det for fysikeren Townes at fremstille et apparat, som forstærkede mikrobølger - altså bølger af usynligt lys.
Theodore Harold "Ted" Maiman (juli 11, 1927 – maj 5, 2007) lavede den første laser.
Opfindelsen af den første laser
Men det var ikke lykkedes nogen at fremstille en maskine med en synlig lysstråle. Flere og flere forskere gav sig til at arbejde på sagen. Opløbet var tæt, men i 1960 lykkedes det for Theodore H. Maiman. Som den første præsenterede han en fungerende laser. Den var bygget op omkring en rubinkrystal, og udsendte en rød lysstråle.
Til at begynde med var laseren simpelthen et spændende eksperiment. Der var ikke nogen, der havde tænkt på at bruge den til noget praktisk. Men i dag bruger vi lasere overalt i samfundet.
For eksempel fungerer scanneren i supermarkedet ved hjælp af en laser, CD- og DVD-afspillere indeholder bittesmå lasere af krystal, fysikere måler afstande med lasere, og lyslederkabler viderebringer signalerne fra laserdioder.
En af grundene til, at lasere er så nyttige, er, at de udsender alt deres lys på et meget lille område. Det område kan blive meget varmt. Derfor kan man bruge laseren, når man skal svejse bittesmå elektriske forbindelser sammen i computere, eller udføre komplicerede øjenoperationer. Og ligesom Tolstoj forestillede sig i 1927, så kan lasere skære igennem metal. De store CO2-lasere er meget kraftige, og bruges for eksempel på fabrikker til at skære jern og stål-plader over med.
Gordon Gould (July 17, 1920 – September 16, 2005)
Hvorfor det hedder en Laser
"Laser" er en forkortelse for "Light Amplification by Stimulated Emission of Radiation", eller på dansk "lysforstærkning ved stimuleret udsendelse af stråling".
Gordon Gould, som skabte ordet "laser", foreslog at man kunne skifte det første bogstav ud, når man skulle navngive apparater, der forstærker andre bølgelængder end synligt lys. Fx "xaser" til 'x-ray'-apparater og "uvaser" om uv-apparater.
Maskinen, som Townes opfandt i 1953, blev faktisk kaldt en "maser". Men de andre navne slog aldrig rigtigt igennem.
Sådan fungerer Laseren
|
