Nuklearmedicinens begyndelse

George de Hevesy var ungarsk adelsmand og uddannet i fysisk kemi fra universiteterne i Wien og Freiburg.

Doktorgrad som 23-årig

Han blev født i 1885 i Budapest, hvor han også indledte sin universitetsuddannelse i begyndelsen af 1900-tallet, men allerede efter et år skiftede han til Technische Universität Berlin i Tyskland, og han endte med at studere på flere universiteter rundt omkring i Europa, inden han afsluttede uddannelsen med en doktorgrad som 23-årig i 1908. 

I 1912 var Hevesy på forskningsophold hos den berømte professor Ernest Rutherford i Manchester, da han første gang mødte den jævnaldrene Niels Bohr, som også var gæst hos Rutherford. De to blev venner.

Det var også her, Hevesy opdagede de grundlæggende principper for indikatorteknikken, der senere udviklede sig til nuklearmedicin.

Et umuligt problem

Rutherford satte Hevesy til at separere Radium-D fra bly. Radium-D er en isotop af bly, det vil sige med kemiske egenskaber som bly, men med forskellig masse fra den mest almindelige.

Det vidste man ikke dengang, og problemet er, at man ikke kan separere én bly-isotop fra resten af blyet ved hjælp af rent kemiske metoder. Så det var noget af en umulig opgave, Ernest Rutherford havde sat Hevesy på.

Hevesy og mange andre i Europa arbejdede forgæves med problemet, men Hevesy var den første, der i stedet for at se på den manglende succes som et nederlag, vendte det negative resultat til en betydningsfuld opdagelse.

Hevesys simple og geniale idé var, at det radioaktive Radium-D, som ikke kunne skilles fra bly, kunne spores i kroppen og dermed kunne bruges som indikator eller sporstof for bly.

Sporstoffer i kartoffelmosen

Indikatorteknikken, hvor den radioaktive bly bruges som indikator for blys fysiske, kemiske, fysiologiske og biologiske opførsel blev grundstenen til det, der senere udviklede sig til nuklearmedicinen. I 1912, da Hevesy fandt på indikatorprincippet, var det en meget betydningsfuld opdagelse, og det er det stadig. 

Men metoden kunne også bruges til andet end medicinske undersøgelser.

Det siges, at Hevesy brugte indikatorprincippet ved at placere en smule Radium-D i den kartoffelmos, han fik opvarmet dag efter dag hos den engelske pensionatsværtinde, hvor han boede.

Hevesy var bedre vant som ungarsk adelsmand, og havde bedt om ikke at få genopvarmet restemad.

Pensionatsværtinden benægtede, at hun serverede rester, men med indikatorteknikken kunne Hevesy påvise, at den Radium-D han havde puttet i kartoffelmosen om torsdagen, kom på middagsbordet igen om fredagen.