Niels Bohrs atommodel blev publiceret i tre berømte artikler i 1913, og her godt 100 år efter kan vi se tilbage på et banebrydende bidrag til forståelsen af naturen, der blev startskuddet til en samfundsmæssig udvikling, som i omfang kan sammenlignes med de ændringer Newtons ”Principia” fra 1686 skabte med den industrielle revolution.
Vor dagligdag anno 2013 er dybt afhængig af resultaterne af kvantefysikken, med mikro-elektronik, mikroprocessorer, personlige computere, kæmpe regnemaskiner til forudsigelse af vejret, mobiltelefoner, CD-afspillere, fladskærme og laserteknikken i CD-afspillere, telekommunikations-udstyr, kirurgiske instrumenter, pegepinde, afstandsmålere og meget, meget mere.
Kun tiden til rådighed sætter grænse for opremsningen af mageløse nybrud, som er direkte afledte af Bohrs opdagelse. Over 30 % af USA’s bruttonationalprodukt kan føres tilbage til Niels Bohrs tre artikler fra 1913.
Atommodellen og nuklearmedicin
Sammenhængen mellem Bohrs opdagelse og nuklearmedicinen fortjener særlig fokus. Nuklearmedicin er den medicinske disciplin, hvor radioaktive sporstoffer, såkaldte tracere, bruges til diagnostik og behandling af sygdomme, fx hvor patienter bliver scannet i såkaldte SPECT- og PET-scannere.
Det er betydningsfuldt for at stille den rette diagnose, så patienten kan få den rigtige behandling. På verdensplan kommer hvert år ca. 2 millioner patienter til scanning som bruger nuklearmedicinske teknikker. |
