Rundetårn - Købmagergade 52A
Rundetårn er bygget i årene 1637 til 1642 og er Europas ældste fungerende observatorium. Det blev bygget af den danske konge, Christian IV.
Observatoriet skulle blandt andet bruges til at måle stjernernes og planeternes position og opdage kometer. Via observationer af stjernehimlen håbede man at skabe bedre stjernekort og dermed forbedre landets søfartsnavigation. Observatoriet skulle også stå for udgivelsen af almanakker.
Rundetårn, Købmagergade 52A
Observatoriet var den første af tre bygninger til brug for universitetsstuderende. De to andre var Trinitatis kirke, indviet i 1656 og et universitetsbibliotek. Rundetårn var i mere end 200 år centrum for dansk astronomi.
Den første leder af observatoriet var Tycho Brahes elev, den på det tidspunkt 80-årige Christen Sørensen Longomontanus. Han havde forinden foreslået at bygge et observatorium på Valby bakke for at undgå byens lys og røg. Alligevel blev det af forskellige årsager besluttet at bygge Rundetårn inden for voldene.
Observatoriet havde sin storhedstid under Ole Rømer, som var ledende astronom fra 1685 til 1710, og det oplevede en sidste blomstring fra 1777 til 1815 under astronom Thomas Bugge. I længden blev Rundetårns beliggenhed midt i København dog for stort et problem, og i midten af det 19. århundrede var det utidssvarende. Man flyttede i 1861 observatoriet til Østervold, og i 1929 indrettede man i stedet et 'folkeobservatorium' på toppen af tårnet. Observatoriet er stadig åbent på udvalgte dage for offentligheden, der kan observere nattehimlen gennem dets fine astronomiske teleskop.
Snoet sneglegang
Inde i tårnet er der en 209 meter lang snoet gang, som leder op til astronomernes studerekammer direkte under observations-platformen, som man kommer til ad en vindeltrappe. Herfra har den besøgende en fantastiske udsigt over det gamle København.
Ved enden af den snoede gang er der en planetmaskine installeret i 1928, som viser de seks indre planeters baner omkring Solen. Den originale planetmaskine var konstrueret i 1697 af Ole Rømer, som var en overbevist Kopernikus-tilhænger, men af respekt for Tycho Brahe tilpassede Rømer den første planettegning til Brahe's system med Jorden i centrum, Solen bevægende sig rundt om Jorden og resten af planeternes bevægelse omkring Solen.
Statuen af Tycho Brahe står ved indgangen til Runde Tårn. Billedkilde: Niels Bohr Arkivet.
Tycho Brahe
Til højre for indgangen til Rundetårn er der en buste af Tycho Brahe (1546-1601), som var hofastronom under Frederik den Anden.
I 1576 gav kongen ham øen Hven for at forhindre, at den internationalt berømte astronom skulle forlade Danmark og fortsætte sit arbejde i udlandet. På Hven opførte Tycho Brahe et smukt slot, Uranienborg, hvor han boede, og det halvvejs underjordiske observatorium, Stjerneborg.
Tycho Brahe byggede sine egne avancerede instrumenter og betragtes som grundlæggeren af den moderne observerende astronomi. Fra Stjerneborg gjorde han en række meget nøjagtige observationer af stjernehimlen, som Kepler senere brugte til udarbejdelsen af sine keplerske love og det keplerske verdensbillede med Solen i centrum for alle planeternes bevægelser.
Rundetårn: http://www.rundetaarn.dk/