På rundtur i Videnskabernes Selskab: I Bohrs fodspor
Mogens Høgh Jensen var præsident for Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab i perioden 2016-2020. Han blev valgt til posten i foråret 2016 og var tidligere generalsekretær for selskabet fra 2012-2016. Mogens Høgh Jensen, der til daglig er professor i biofysik på Niels Bohr Institutet, viste i 2020 rundt i den gamle bygning og fortalte historier, som kun de færreste kender
Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab blev grundlagt i 1742. Det skete på initiativ af historikeren Hans Gram og Greve Johan Ludvig Holstein under Kong Christian VI.
Selskabets fornemste mål er at støtte videnskaben og give grundforskningen gode vilkår. Samlingspunktet er Dantes Plads ved H.C. Andersens Boulevard i en imponerende bygning i ny-renæssancestil, der er tegnet af arkitekten Vilhelm Petersen og opført i 1899.
Vild konstruktion: Videnskabernes Selskab kontrollerer Carlsberg
Den gamle Brygger Jacob Christian Jacobsen (1811-1887) stiftede i 1876 Carlsbergfondet, og hans store tillid til forskerne og videnskaben førte til, at han med et gavebrev testamenterede både formue og bryggeri til Carlsbergfondet ved sin død i 1887, men sikrede sig den klausul i testamentet, at bestyrelsens fem medlemmer alle skulle komme fra Videnskabernes Selskab.
Så Videnskabernes Selskab kontrollerer i princippet verdens 3. største bryggeri. Og ja, det er en meget usædvanlig konstruktion, der måske peger på en brygger med større tillid til videnskabsfolk end forretningsfolk.
Rygte: Den gamle brygger hev den yngre i byretten
Historien er, at den gamle brygger ragede uklar med sin søn Carl efter han havde kopieret sin fars øl-etiketter, som han brugte på sit eget bryggeri Ny Carlsberg, og at det skulle være årsagen til oprettelsen af Carlsbergfondet.
At hvor den ældre bryggers hjerte især skulle banke til fordel for videnskaben, så slog det hos den yngre hurtigere for kunsten.
Det førte til opførelsen af Ny Carlsberg Glyptotek i 1897 på den anden side af boulevarden med Tivoli som nabo.
Niels Bohr nød så stor respekt og anerkendelse, at han blev genvalgt som præsident igen og igen. Og det på trods af, at præsidenten ifølge vedtægterne kun kan sidde i to perioder. Her er lidt om Niels Bohr?
Hvordan blev Niels Bohr præsident for Videnskabernes Selskab?
Niels Bohr blev spurgt første gang allerede i 1927 og senere igen i 1934 og 1938, men han takkede hver gang nej med den begrundelse, at han var for optaget af sin forskning.
I 1939 var der kun én kandidat, og det var Niels Bohr, der havde været medlem af selskabet siden 1917. Hans bror Harald Bohr, professor i matematik, blev for i øvrigt også medlem året efter i 1918.
Men Niels Bohr var på dette tidspunkt i Princeton, og man sendte ham et telegram som han takkede for og meddelte, at han med glæde ville modtage valg – og således blev han valgt for en 5 årig periode den 31. marts 1939, hvilket var standarden på dette tidspunkt. Senere er det ændret til 4 år.
Hvordan påvirkede 2. verdenskrig Niels Bohr og Selskabet?
Under besættelsen af Danmark måtte Niels Bohr og familien en sen nattetime i september 1943 flygte over Øresund til Sverige, senere til England, og derfra rejste Aage og Niels Bohr til USA.
Under hans fravær overtog klasseformændene styringen af Selskabet, lige indtil det første møde igen i 1945 med Bohr for bordenden som præsident på hans 60 års fødselsdag.
Hvordan var Niels Bohr som præsident for selskabet, greb han tingene anderledes an end hans forgængere?
Han mødte utrolig stor respekt blandt medlemmerne, også i forskningskredse nationalt og internationalt, og det åbnede nogle døre og gav mulighed for at realisere selve formålsparagraffen for selskabet, nemlig at skabe optimale forhold for grundforskningen.
Det formåede Niels Bohr på grund af hans imponerende renomme som en af verdens førende forskere.
Var der nogle særlige ting han fik ændret i hans tid som præsident?
Niels Bohr arbejdede på at åbne selskabet op over for omverdenen, kraftigt opfordret af August Krogh, som mente at selskabet skulle involvere sig mere i forskningspolitik, og foreslog oprettelse af statslige forskningsråd, hvilket også blev en realitet nogle år efter Bohrs død.
Har præsidentens rolle/opgaver ændret sig i forhold til på Niels Bohrs tid?
Ja, det er der ingen tvivl om. Selskabet har en betydeligt mere udadrettet virksomhed end tidligere, og præsidenten deltager i mange af dem. Vi går meget op i at vores medlemmer - Danmarks bedste forskere - fortæller den 'gode historie' til befolkningen.
Det gør vi på mange måder, gennem ca. 12-14 offentlige foredrag om året, gennem offentlige forelæsninger af Nobelpristagere og verdenskendte forskere fra det humanistiske/samfundsmæssige område. Vi deltager også i Forskningens Døgn, i Golden Days, arrangerer Science Walks, osv.
Desuden opbygger vi et netværk af politiske kontakter og har tætte kontakter til nogle af de andre akademier i verden.
De ca. 14 medlemsmøder om året, som præsidenten leder, foregår derimod meget som på Bohrs tid, med et foredrag (som kaldes 'meddelelse') fra hver klasse. Og der diskuteres en del forretningssager for Selskabet.
På det imponerende PS Krøyer maleri i mødesalen ses også Christian Bohr, der er far til Niels Bohr. Hvem var han?
Christian Bohrs gymnasietid forgik på det von Westenske Institut i Nørregade i København, hvor hans egen far Henrik Bohr var skolebestyrer i knap 30 år.
Efter gymnasietiden studerede han medicin ved Københavns Universitet, og allerede som studerende arbejdede han for Peter L. Panum, der bl.a. blev kendt for sin forskning i sygdommen mæslinger i forbindelse med en epidemi på Færøerne. Panum Instituttet er opkaldt efter ham.
Christian forskede det meste af sit liv i respirationsfysiologi, og blev indstillet til nobelprisen to gange kort før sin død i 1911. Det var i 1907 og 1908.
Er der faste pladser i mødesalen?
Både ja og nej, men der er en tradition for, at de naturvidenskabelige medlemmer tager plads i salens højre side, mens de humanistiske medlemmer sætter sig til venstre i salen. Ingen ved rigtig hvornår den tradition er opstået, og ej heller hvorfor matematikerne gerne tager den første række i den humanistiske side af salen.
Dronning Margrethe er protektor for Videnskabernes Selskab
Dronning Margrethe har et inderligt forhold til selskabet, og spiller en meget engageret og aktiv rolle i selskabet. Hun har været protektor siden 1972, og deltager flere gange årligt i symposier og uddeling af forskningspriser.
I anledning af hendes 75 års fødselsdag i 2015 indstiftede vi Dronning Margrethe II’s videnskabspris, som uddeles tæt på hendes fødselsdag.
Dette er en anerkendelse fra den videnskabelige verden, som hun sætter særlig stor pris på. Hun kender vores verden fra egen erfaring mht. videnskabelige metoder i arkæologien, og forstår forskeres utrættelige drivkraft efter deres søgen på ny viden.
Det er meget eftertragtet at blive medlem af selskabet, men man kan ikke selv søge om optagelse i Videnskabernes Selskab, man skal anbefales af andre medlemmer.
I dag består Videnskabernes Selskab i alt af 263 danske forskere og 217 udenlandske forskere.
Hvert andet år vælges der ni nye forskere ind fra det naturvidenskabelige område, og hvert andet år vælges der seks nye forskere ind fra det humanistiske-samfundsvidenskabelige område.
Har du eksempler på nogle der burde have været medlem af selskabet, men aldrig blev det?
Det sker, at der er forskere der har en sen karriere, f.eks. marsforskeren Jens Martin Knudsen, der først i en sen alder satte stort aftryk i marsforskningen ved at få Danmark med i NASAs rumprogram, og vi har siden da deltaget i alle Mars ekspeditioner.
Han blev derfor aldrig medlem, men vi gav ham Videnskabernes Selskabs Guldmedalje.
Hvad er Videnskabernes Selskabs Guldmedalje?
Det er en medalje vi uddeler relativt sjældent til et ikke medlem, som yder en ekstraordinær forskningsindsats sent i karrieren. Som anerkendelse for Jens Martin Knudsens store indsats blev han derfor tildelt Guldmedaljen i 2005.
Kan du nævne nogle særlige navne blandt medlemmerne?
Jeg kan da nævne Niels Bohr, Aage Bohr, Ben Mottelson, Hans Christian Ørsted, August Krogh og Niels Finsen, den færøsk fødte nobelpristager, der var den første i kongeriget der modtog en Nobelpris.
Af særligt kendte udenlandske medlemmer kan bl.a. nævnes Albert Einstein, Ernest Rutherford, Max Planck og Marie Curie, der alle blev optaget den 9. april 1920 – et år hvor der blev optaget hele 28 udenlandske medlemmer.
Marie Curie var det første internationale kvindelige medlem, og vi skal helt frem til 1968 før det første danske kvindelige medlem Eli Fischer-Jørgensen blev optaget.
Hvordan følger I med tiden?
Allerede i perioden med Bohr som præsident efter krigen stillede nobelpristager August Krogh forslag om fornyelse blandt medlemmerne i selskabet, og en mere aktiv deltagelse i samfundet – men der skulle gå mange år før dette gik i opfyldelse.
I dag inviterer vi med jævne mellemrum folk indenfor til videnskabelige foredrag, og i 2011 oprettedes ’Det Unge Akademi’ - et nyt videnskabeligt akademi for unge talentfulde forskere i Danmark, der består af 40 medlemmer med et femårigt medlemskab, fortæller Mogens på rundturen.
Hvad med fremtiden?
Videnskabernes Selskab skal til stadighed udvikle sig mod nye initiativer med samtidig respekt for traditionerne. Vi ønsker at forøge vores udadrettede virksomhed, altså at fortælle de gode historier fra videnskabens verden på bedst mulig vis.
Vi har planer om 'Science Fair' inspireret af det årlige science exibition ved Royal Society i London. Vi tænker at omkring 10 stande skal besættes med PhD studerende fra danske universiteter, og hver stand har et emne fra videnskabens verden, f.eks. sorte huller, korallers farver, hjerterytmer, osv.
Jeg har gjort en del ud af kontakter til andre akademier i verden, specielt Royal Society, Chinese Academy of Sciences, og akademierne i vores broderlande Norge og Sverige.
Med de to sidste har jeg opbygget tæt kontakt til deres præsidenter, vi har f.eks. skrevet en fælles kronik om 'Science Walk'. Fremadrettet ønsker vi også at styrke vores politiske kontakter.
Kernen i mit arbejde som præsident forbliver dog medlemsmøderne og kontakten til medlemmerne. Jeg føler mig i udpræget grad som 'medlemmernes mand'- ikke så mærkeligt, jeg er jo valgt af medlemmerne. Men arrangementer med og for medlemmerne vil fortsat være kernen i mit arbejde som præsident.