Tycho Brahes dage - og vore dage 

"Ih altså, en Tye Braes daw", sagde min mor tit efter en rigtig sur dag. Hun vidste ikke, at Tycho Brahe havde stor betydning for hendes hverdag på en helt anden måde. Uden Tychos astronomiske målinger ville vi ikke have haft den velstand vi har nu.

Tycho Brahe, adelsmand og astronom, født 1546 i Skåne, dengang en del af Danmark; han har aldrig besøgt Sverige.

Tycho Brahe fik i 1575 øen Hven i Øresund af Frederik den Anden. Bønderne på øen fulgte med i gaven, hvad de ikke brød sig om, især da de aldrig før havde været under en herremand. Men Tycho opførte et smukt slot, Uraniborg, og byggede astronomiske instrumenter efter sine nye ideer. Med en stor stab af både danske og udlændinge, der ville i lære hos den berømte astronom, observerede han positioner, altså stedet på himlen, af et tusind stjerner og derfra alle planeterne, især Mars.

Det fortsatte i tyve år og kostede mellem en og to procent af kronens indtægter, altså en investering i videnskab så enorm, at det aldrig er set hverken før eller siden, intet sted i verden. Og den investering fik følger for os alle.

Efter Tychos død i 1601 i Prag fik hans assistent, Johannes Kepler, adgang til de meget nøjagtige positioner. Han var en genial matematiker, og opdagede at planeterne bevæger sig omkring Solen i ellipser, altså ikke i cirkler, som man ellers havde troet siden Oldtiden.

Johannes Kepler (27. december 1571 – 15. november 1630) var en tysk astronom og matematiker. Tycho Brahes elev og assistent i Prag.

Keplers love for planeternes bevægelse fandt Isaac Newton en dybtgående forståelse af. Han angav i 1687 en matematisk-fysisk beskrivelse, der fik afgørende betydning for den tekniske udvikling, der fulgte. Newtons love og begreberne for hastighed, acceleration, masse, kraft og energi var nye og helt præcise, og de gælder både i Himlen og på Jorden. Ingeniører bruger dem ved konstruktion af satellitter og af de maskiner, vi alle er afhængige af hver eneste dag.

Uden Tycho Brahes nøjagtige observationer af stjerners og planeters positioner var den tekniske udvikling ikke kommet i gang så tidligt. 

Skrevet af astronom dr. scient. Erik Høg, emeritus ved Niels Bohr Institutet