1800-tallets kunst så alt fra romantik til dyrkelse af teknologi og den moderne tilstand, og en lang række kunstneriske stilarter og bevægelser. Kunstakademier, saloner og kritikere var dominerende i forhold til at definere den smagfulde kunst, men blev ofte udfordret af avantgarden, der eksperimenterede, brød med borgerskabets værdier og gik imod den gængse smag.

Avantgardens eksperimenter førte til bevægelser som realisme, impressionisme og symbolisme. Realisterne søgte at gengive virkeligheden uden idealisering. For impressionisterne (fra fransk impression, ’indtryk’) kunne alt gøres til motiv – ikke bare ophøjede, klassiske fortællinger, men også en togstation eller en boulevard på en regnfuld dag. Symbolisterne ladede deres billeder med symboler, såsom madonnaen, eller foreningen mellem modsætninger, men også symboler, der ikke umiddelbart kunne tydes – mange symbolister drog inspiration fra det åndelige, og et maleris tegn kunne på den måde ses som hentet fra en højere bevidsthed.

I 1880’erne begyndte jugendstilen at vinde indpas – i Paris, hvor bevægelsen var kendt under navnet art nouveau, indrammede stilens svungne, organiske former indgangene til metroen, der blev åbnet i 1900.

Illustrationen viser Skrik (Skriget) af Edvard Munch (1863-1944) fra 1893, der kan ses som et eksempel på den leg med form og indhold, der kendetegnede 1800-tallets kunstverden. Munch var en forløber for ekspressionismen.