Naturromantikkens enhedstanke konkurrerede side om side med forsøget på at opdele videnskaben i mere specifikke grene – den sidste tilgang vandt efterhånden over. Store sammenkomster, hvor videnskabsmænd kunne mødes for at udveksle ideer såsom dem, der blev afholdt af det tyske Selskabet af tyske Naturforskere og Læger og den engelske Britiske Forening til Naturvidenskabernes Fremme, blev opdelt i fagspecifikke grupper, ligesom fagspecifikke foreninger begyndte at komme til syne.

I kølvandet på konflikten, der fulgte Darwins evolutionsteori, begyndte mange at argumentere for, at religion ikke havde plads i videnskabelige studier. Derudover kom ‘videnskab’ i 1800-tallet til at nærme sig den moderne betydning af ordet – i dag kalder vi beskæftigelser som for eksempel tegning eller bueskydning for kundskaber, snarere end videnskaber – den skelnen er dog relativt ny. ‘Videnskab’ begyndte i 1800-tallet at stå for teoretisk og systematisk forskning, og tog efterhånden naturfilosofiens plads. Ordet ‘videnskabsmand’ kom frem i 1850.

Portrættet viser H. C. Ørsted og er malet af C.A. Jensen (1792–1870.)