Boble-ekspeditionen

Bobler i isen

Der er tre formål med Boble-ekspeditionen. Dels skal de måle sammensætningen af den gamle luft, som de regner med at finde i isens bobler, dels skal luften kulstof 14-dateres, og endelig skal Dansgaard undersøge isens dannelsestemperatur og dermed finde ud af, hvor på indlandsisen, den er opstået. 

Det volder problemer at få fat på isen, og til sidst må de løbe skuden med fuld fart ind i isbjergene, mens de holder på hat, briller og skrøbeligt udstyr.

Andre gange lægger de sig og venter på, at et isbjerg kælver af sig selv. ”Men op kom isen, og en issyl fuldendte delingen i stykker, der var små nok til at gå i smeltekarret,” fortæller Dansgaard.

”Når beholderen var pumpet lufttom smeltede vi isen ved at føre hed damp gennem kobberrørene, og den frigjorte luft fra isens bobler blev ledet gennem en natriumhydroxid opløsning, der fangede kuldioxiden,” forklarer han. 

Ekspeditionen varer tre måneder, og da de vender hjem i august, kan de begynde at analysere resultaterne, men så sker katastrofen.

En ulykke med konsekvenser

”Jeg vendte hjem fra Boble-ekspeditionen med mange hundrede smeltede isprøver i plastic flasker, og dertil vild spænding efter at få dem målt,” fortæller Dansgaard om hjemkomsten. Massespektrometeret bliver sat i sving med det samme og kan behandle op mod 20 vandprøver ad gangen.

Men ved et hændeligt uheld kommer Dansgaard til at fylde en forkert væske på pumpen, og den går i stykker – ”den største idiot-streg jeg har begået i mit professionelle liv,” kalder han det. 

Dansgaards uheld koster ham det meste af et års arbejde, og han er vild af ærgrelse. Han kontakter derfor Biokemisk Institut på Aarhus Universitet, der ejer et tilsvarende instrument, og det bliver indledningen til en travl periode, hvor han må tage til Aarhus og foretage målinger hver weekend. 

”I ugens løb blev en ny samling prøver præpareret, og natten til lørdag sejlede jeg med dem til Aarhus. […] Det meste af lørdagen gik med at trimme instrumentet, og prøverne målte jeg den følgende nat og formiddag. […] Turen hjem til København natten til mandag blev tilbragt i dyb søvn,” beskriver han. 

Men efterhånden fremkommer resultaterne af ekspeditionen, og for Pete Scholander er de faktisk en smule skuffende, da det viser sig, at luften i isboblerne ikke kan siges at repræsentere datidens atmosfære.

Dansgaards arbejde bliver derimod kronet med succes: ”Jeg var nok den der fagligt fik mest ud af Petes Boble-ekspedition, […] men det smittede selvfølgelig af på hele foretagenet, der alt i alt blev betegnet som en succes,” skriver han. 

Disputats og nyt job

Den nye chef for Biofysisk Laboratorium, Jørgen Koch, bliver imponeret over det store arbejde, Dansgaard lægger for dagen, og han opfordrer ham til at bygge videre på sine eksisterende artikler og skrive en disputats.

Den kommer dels til at bestå af en andel om massespektrometeret, dels af en gennemarbejdet udgave af Dansgaards klimatologiske artikler fra 1953 og 1954, og dels af en gennemgang af Dansgaards resultater fra Boble-ekspeditionen. Titlen bliver: The isotopic composition of natural waters, med undertitlen with special reference to the Greenland ice cap. 

Da afhandlingen skal forsvares, sker der det ulykkelige, at den ene ”officielle opponent”, professor Lyshede, omkommer ved en ulykke, og forsvaret aflyses. ”Det skete d. 25. oktober 1960, og ærligt talt var jeg ikke ked af aflysningen, for som tidligere nævnt har mundtlig diskussion aldrig været min stærke side,” fortæller Dansgaard. 

Professor Lyshede kommer fra Landbohøjskolens fysiske laboratorium, og da stillingen skal genbesættes, søger Dansgaard at få den, selv om han egentlig ikke er specielt interesseret. Da Jørgen Koch hører det, skynder han sig dog at ansøge undervisningsministeriet om et ekstraordinært professorat til Dansgaard på Biofysisk Laboratorium. 

”Og sådan gik det til, at jeg ikke fik den stilling, jeg søgte, men ikke ønskede, og i stedet d. 1. april 1962 fik én jeg ønskede, men ikke havde søgt,” skriver han i sin selvbiografi.