50 travle år med stjerner, teleskoper og internationalt samarbejde
Johannes Andersen er lektor i astronomi på Niels Bohr Institutet. Han startede med at læse matematik og fysik på Københavns Universitet i 1963, og allerede efter et år blev han ansat som instruktor i matematik – samme kursus, som han selv skulle gå på. I ’69 blev han kandidat i astronomi og fik en guldmedalje for sin opgave. Det udløste et legat til forskning i tre år, og det betød, at han kunne forske hvor i verden, han ville.
Johannes Andersen har haft 50 travle år med stjerner, udvikling af teleskoper og internationalt samarbejde.
Efter et år i Danmark tog han til Marseille i Frankrig, og her mødte han den svenske astronom, Birgitta Nordström, som han blev gift med. De tog sammen et år til Victoria, B.C. i Canada. I ’72 var han hjemme igen og blev først adjunkt og derefter lektor på Astronomisk Observatorium i Brorfelde. Familien boede også i Brorfelde, og her blev to af parrets tre børn født, inden familien rykkede til Holbæk.
Udvikling af instrumenter
Danmark var i 1967 blevet medlem af den europæiske organisation, ESO, og en del af Johannes Andersens jobbeskrivelse var at varetage opgaver i internationalt samarbejde. Projektet med den danske 1½ meter kikkert på La Silla i Chile var strandet på grund af dårlig projektledelse, så Johannes Andersen brugte 2½ år på at få optikken repareret og udvikle instrumenter, så kikkerten blev det arbejdsredskab for dansk astronomi de næste 25 år, der var hensigten.
Han var også med til at udvikle et program af spektrografer til ESO’s 3,6 meter teleskop på La Silla.
I 1986-’89 var han i USA på Harvard-Smithsonian Institute i Cambridge, hvor han blev involveret i den begyndende udvikling af CCD-detektorer til astronomisk brug.
”Fordelen ved CCD-detektorer var, at de er langt mere følsomme end fotografiske plader, og data kan gå direkte ind i computeren. Så da jeg kom hjem fra USA, søgte jeg en SNF-bevilling til udvikling af CCD-kameraer til det Nordiske Optisk Teleskop, NOT på La Palma i Spanien i ’94-’95 og på det danske teleskop i Chile”, fortæller Johannes Andersen, der stadig er i gang med udvikling af en ny generation til detektorsystemer til dansk astronomi.
Mælkevejens stjerner
Forskningsmæssigt er det Mælkevejens stjerner og deres udvikling, Johannes Andersen har fokuseret på. Han har studeret, hvordan en galakse som Mælkevejen bliver skabt og hvad der skete helt i starten af Mælkevejens historie. Billedet viser Mælkevejen set fra La Silla i Chile
Rent forskningsmæssigt er det Mælkevejens stjerner og deres udvikling, han har fokuseret på. Han har studeret, hvordan en galakse som Mælkevejen bliver skabt og bl.a. lavet stjerneudviklingsmodeller. Solen blev først ’født’, da Mælkevejen var 9 mia. år gammel, og han har forsket i, hvad der skete i begyndelsen af Solens nabolag i Mælkevejen. Men de sidste 10-15 år har hans forskning mest drejet sig om, hvad der skete helt i starten af Mælkevejens historie.
Organisationsarbejde
Johannes Andersen var institutbestyrer på Astronomisk Observatorium under Københavns Universitet fra ’82-’84 og igen i 92. Mens han var på Harvard-Smithsonian i USA måtte han dog haste hjem i ’88 for at skrive en rapport, som sammen med en stor bevilling fra Carlsbergfondet var med til at redde Danmarks medlemskab af ESO og VLT (Very Large Telescopes i Chile). Rapporten blev en ’køreplan’ for dansk astronomi, og efter hjemkomsten i ’89 fik han i flere sammenhænge ansvar for at føre anbefalingerne ud i livet, ikke mindst da Astronomisk Observatorium fra ’93 skulle indgå i det nye Niels Bohr Institut.
Fra ’97 til 2000 var han generalsekretær for den internationale astronomiske union, og i 2002 indtil 2013 var han direktør for NOT, mens han stadig var lektor på NBI.
50 år i tre ’halvdele’
”Mit arbejde har været halvt instrumentudvikling og halvt forskning med instrumenterne – og så også lige yderligere et halvt liv med internationalt samarbejde”, opsummerer Johannes Andersen om sine 50 travle år i astronomiens verden.
Der bliver holdt reception for Johannes Andersen den 4. september på Rockefeller.