60 mio. kr. til nyt Grundforskningscenter, StemPhys ledet af Lene Oddershede
Stamceller har potentiale til at kunne udvikle sig til en hvilken som helst type celler, og de ses som den hellige gral indenfor regenererende medicinsk behandling. Drømmen er at kunne genskabe nye organer - hjerte, lever, nyre osv. og måske endda nye nerveceller, så lamme kan få førligheden tilbage. Men endnu er det ikke lykkedes nogle forskere nogen steder i verden at kunne styre processen. Nu har Danmarks Grundforskningsfond bevilget 60 mio. kr. til et nyt grundforskningscenter, StemPhys, der skal ledes af Lene Oddershede, biofysiker og leder af forskningsgruppen, Optisk Pincet på Niels Bohr Institutet.
Det nye center, der skal forske i, hvordan man forstår og styrer stamcellers udvikling, er et tværfagligt samarbejde mellem fysikere på Niels Bohr Institutet og stamcellebiologer på Panum Instituttet, som begge er en del af Københavns Universitet.
Stamceller er kroppens celler på det tidligste stadium. Når stamceller modnes, udvikler de sig til alle de celletyper, som kroppen består af, f.eks. muskel-, knogle- og hudceller, eller organer som lever, nyre, bugspytkirtel samt nerver og blodceller. Men hvad er det, der styrer, hvad en stamcelle skal udvikle sig til?
”Vi er interesseret i at forstå, hvordan stamceller tager beslutningen om, hvad de skal blive. Er det nogle signaler, de modtager? - er der en slags tidsindstilling i udviklingsprocessen? - eller er der nogle fysiske faktorer, som de mærker undervejs? Vi vil forske i cellernes indre reguleringsmekanisme”, fortæller Lene Oddershede, lektor og leder af forskningsgruppen, Optisk Pincet på Niels Bohr Institutet.
Samarbejde mellem fysikere og biologer
Lene Oddershede bliver leder af det nye Grundforskningscenter, StemPhys. Forskningen er et samarbejde mellem fysikere på Niels Bohr Institutet og stamcellebiologer på Panum Instituttet. Forskerne arbejder med stamceller fra mus og fisk samt med dyrkede stamcellekulturer. Stamcellebiologerne er eksperter på hver deres område indenfor stamcellesystemer, og biofysikerne er eksperter i at udarbejde teoretiske modeller for komplekse biologiske systemer og foretage fysiske undersøgelser af levende celler.
”Med vores optiske pincet kan vi gribe fat i de enkelte celler – også selvom de er en del af en større organisme, og undersøge dem, mens de stadig lever. Vi kan udsætte dem for forskellige faktorer og mekanisk manipulation og følge forløbet og finde ud af, hvad det er, der sætter gang i udviklingen af forskellige celletyper. Hvis vi kan kontrollere stamcellers differenciering, kan vi også styre, hvad de skal udvikle sig til, og det har enorme perspektiver indenfor sygdomsbehandling”, fortæller Lene Oddershede.
Fremtidens sygdomsbehandling
Fremtidsperspektiver er, at man ud fra stamceller vil kunne dyrke nye organer og genskabe insulinproducerende bugspytkirtelceller til bekæmpelse af sukkersyge eller lave celler til at undersøge, hvor godt en patient tåler en given medicin, f.eks. kemoterapi.
Forskerne håber også at kunne gå baglæns i en celles udvikling og tage fuldt udviklede celler som f.eks. hudceller og via en fysisk eller kemiske påvirkning at kunne omdanne dem til stamceller.
”Jeg er fuldstændig sikker på, at stamceller er fremtiden indenfor mange sygdomsbehandlinger”, siger Lene Oddershede, der betegner det nye tværfaglige samarbejde som unikt og usædvanligt.
Ud over de allerede tilknyttede forskere på det nye grundforskningscenter StemPhys - tre på Niels Bohr Institutet og tre på Panum Instituttet, skal der ansættes 12 nye ph.d.-studerende, seks postdoc’s og en lektor.
Danmarks Grundforskningscenter >>>