FNU-bevillinger til Biofysik og Oceanografi

To professorer på Niels Bohr Institutet, Mogens Høgh Jensen, professor i Biofysik og Markus Jochum, professor i Oceanografi har begge fået en bevilling på 2.4 mio. kr. fra FNU, Det Frie Forskningsråd, Natur og Univers under Uddannelses- og Forskningsministeriet.

Mogens Høgh Jensen, professor i Biofysik har fået en bevilling på 2,4 mio. kr. fra Det Frie Forskningsråd, Natur og Univers, FNU til forskningsprojektet: Synchronization of Oscillators and Traveling Waves in Flies and Embryos.

Projektet bruger fysisk og matematisk modellering til at beskrive fundamentale fænomener i biologien. Forskningen skal fokusere på situationer, hvor biologiske svingninger (oscillationer) er vigtige for den enkelte organisme, og forskningsgruppen på Niels Bohr Institutet skal arbejde tæt sammen med to eksperimentelle biologiske grupper i henholdsvis Bangalore, Indien og Heidelberg, Tyskland.

”I det første tilfælde studerer vi, hvordan bevægelserne af de store vinger på Black Soldier-fluen kobler til de små vinger på ryggen. I det andet tilfælde studerer vi, hvordan udsving af mængden af proteiners tæthed i et kyllinge-foster har en helt afgørende indflydelse på dannelsen af rygraden. I begge tilfælde vil vi koncentrere os om situationer, hvor to uafhængige oscillatorer kobler til hinanden, dvs. når de synkroniserer”, fortæller Mogens Høgh Jensen.

Bevillingen er for tre år, og der skal ansættes en ph.d-studerende, som skal indgå samarbejde med Sandeep Krishna, National Center for Biological Science i Bangalore, Indien, hvor eksperimenterne og nogle af beregningerne skal udføres. Den ph.d.-studerende vil skulle rejse nogle gange til Bangalore under projektet. 

Markus Jochum, Professor i Oceanografi på Niels Bohr Institutet har fået en bevilling på 2,4 mio. kr. fra Det Frie Forskningsråd, Natur og Univers, FNU til forskningsprojektet: Interglacial Carbon Cycle: the equatorial hypothesis.

I løbet af de sidste 800 tusind år gennemgik Jordens klima flere perioder med istider og mellemistider, og disse klimaskift er forbundet med ændringer i Jordens bane omkring Solen og tilhørende ændringer af solindstrålingen. Ændringer i isens mængde på globalt niveau, temperaturen og koncentrationen af kuldioxid i atmosfæren er stærkt forbundne med hinanden. Forbindelsen mellem temperatur og is-mængde er ikke overraskende, og begge har sandsynligvis forbindelse til ændringer i Jordens bane. Omfanget af variationer i kuldioxid, er dog stadig ikke forstået.

”I dette projekt ønsker jeg at etablere en palæo-klimagruppe med det ultimative mål at forstå de sidste 800 tusind år af observerede variationer i temperatur, kuldioxid og mængden af landis. Jeg vil især fokusere på min egen hypotese for de observerede variationer af kuldioxid, dvs., at ændringer i Jordens bane ændrer turbulensen i havene omkring ækvator, hvilket fører til forskellige blandingsforhold af næringsstoffer og dermed en anderledes afgasning af kuldioxid i de zoner omkring ækvator, hvor næringsrigt vand stiger op fra havbunden. Det ændrer koncentrationen af kuldioxid i atmosfæren”, fortæller Markus Jochum.

Bevillingen er for tre år og vil primært gå til ansættelse af en ph.d.-studerende.

                   

Emner