Godt 12 mio. kr. til to forskere på Niels Bohr Institutet

Naturens egne teleskoper

Lise Bech Christensen, der er lektor på DARK Cosmology Centre på Niels Bohr Institutet har fået ca. 6½ mio. kr. fra Det Frie Forskningsråd til projektet: Galaxy building blocks: Dwarf galaxies at high redshifts

Den viden, vi har i dag om universets opbygning og skabelse, er baseret på én procent af de fjerne galakser, nemlig de klareste og tungeste, for det er dem, vi kan studere med nutidens teknologi. Men eftersom de store galakser sandsynligvis er skabt af sammenstød mellem mindre galakser, ville det give os uvurderlig viden om universets begyndelse, hvis vi kunne undersøge også de mere lyssvage, små galakser, men problemet er, at galakserne er for svage til at kunne ses selv med de allerstørste teleskoper.

Astrofysiker Lise Bech Christensen forsker i tidlige små dværg-galakser, og i dette projekt vil hun anvende naturens egne gigantiske teleskoper, nemlig de såkaldte ’gravitationslinser’. Det er et astronomisk fænomen, der opstår, når to lysende objekter står på lige linje i forhold til os på Jorden. Så vil lyset fra den fjerneste lyskilde, f.eks. en dværggalakse blive afbøjet og forstærket af tyngdekraften fra lyskilden foran, f.eks. en galaksehob, der derved virker som et forstørrelsesglas og forstærker lyset fra den fjerne dværggalakse.

”Med denne metode vil vi kunne undersøge de fysiske tilstande i galaksernes opbygning og deres kemiske sammensætning, og vi vil kunne opnå detaljeret viden om deres udvikling”, fortæller Lise Bech Christensen.  

Standardmodellen udfordres

Stefania Xella, lektor i Discovery Center på Niels Bohr Institutet har fået godt 6 mio. kr. fra Det Frie Forskningsråd til projektet: The upgraded Large Hadron Collider at CERN in 2015: Higgs precision physics and search for lepton flavour violation.

Efter at være blevet opgraderet til at fungere ved dobbelt så høj energi og antal proton-kollisioner per sekund starter Large Hadron Collider (LHC) partikelacceleratoren på CERN op igen i 2015. Derved åbnes for enestående muligheder for at tage kvantespring i vores fundamentale forståelse af partikelfysik, og Stefania Xellas projekt foreslår flere angrebsvinkler til at udfordre og teste den såkaldte Standardmodel – den teoretiske model for stoffernes elementære bestanddele.

”Den frekvens, som Higgs-partiklen henfalder med til andre partikler (B-kvarker og tau leptoner), har store usikkerheder, og her kunne der gemme sig et signal til ny fysik”, siger Stefania Xella, der vil prøve at klarlægge, hvilke analyser, der skal udføres, for at formindske usikkerheden og dermed forbedre vores forståelse af Higgs-partiklen.

”For det andet antager Standardmodellen, at det totale antal af leptoner, som er fundamentale elementarpartikler, blandt andet elektroner, er bevaret. Men en sådan bevarelse er allerede udfordret af udsvingene for neutrale leptoner, neutrinoer, der ændrer sig fra en type til en anden, og jeg foreslår at analysere en reaktion med ladede leptoner ved LHC for brud på lepton-bevarelse”, fortæller Stefania Xella, som mener, at det kan give os en ny fundamental forståelse af partikelfysik.

YDUN skaber rollemodeller

YDUN-bevillingen (Younger women Devoted to a University career) blev etableret i 2013. Både mænd og kvinder kan søge et YDUN-forskningsprojekt, men kvindelige ansøgere er prioriteret over mandlige i tilfælde af lige kvalifikationer mellem to ansøgere.

Selvom lige så mange kvinder som mænd i dag får en ph.d.-grad, er der langt færre kvinder end mænd i forskningslederstillinger i Danmark. For hver gang én kvinde udnævnes til professor, opnår fem mænd at sætte sig i den prestigefyldte professorstol. Det mønster vil Det Frie Forskningsråd gerne bidrage til at bryde. Med YDUN-bevillinger målrettet kvindelige forskere på lektorniveau støtter rådet derfor i år 17 vigtige forskningsprojekter ledet af en række af landets mest talentfulde forskere.

Ud over at skabe rollemodeller for kvinder i forskningsverdenen skal YDUN-programmet øge Danmarks mulighed for at hente forskningsbevillinger fra EU.

FNU-YDUN-bevillinger >>>

Emner