Knapt 6,7 mio. kr. til dansk CERN-forskning
Forskningen ved CERN modtager 6,685 mio. kr. fra NUFI, det Nationale Udvalg for Forskningsinfrastruktur under Styrelsen for Forskning og Innovation. Midlerne gives til drift og udvikling af den danske eksperimentelle indsats ved CERN for 2014.
LHC er opbygget som en 27 kilometer cirkulær tunnel, som befinder sig mellem 40 og 170 meter under jordens overflade. Tunnelen ligger under den fransk-schweiziske grænse ved Genève.
Partikelfysikerne arbejder med stoffernes opbygning i det tidlige univers. De er på jagt efter at opklare, hvad universet bestod af i de første nanosekunder efter Big Bang og lede efter nye partikler, f.eks. kandidater til mørkt stof og supersymmetri.
Eksperimenter foregår ved CERN, det europæiske center for atomforskning ved Genève i Schweiz, hvor den 27 km lange underjordiske partikelaccelerator, Large Hadron Collider opererer med kolossalt høje energier.
De danske højenergifysikgrupper er med i flere internationale forskningsprojekter, og støtten på 6,685 mio. kr. er givet til 'forskningsunderstøttende aktiviteter i tilknytning til Det Nationale Instrumentcenter for CERN Eksperimenter (NICE)'.
Aktiviteterne omfatter bl.a. drift og udvikling af ALICE- og ATLAS-eksperimenterne, der er forankret ved Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet og fast target eksperimenterne, ISOLDE og ASACUSA m.fl., der er baseret på Aarhus Universitet.
Jens Jørgen Gaardhøje er leder af forsknings-gruppen for eksperimentel subatomar fysik på Niels Bohr Institutet.
"De første 3 års eksperimenter ved LHC førte bl.a. til den betydningsfulde opdagelse af Higgs partiklen. Denne opdagelse førte til en Nobel pris i fysik for 2013 til teoretikerne F. Englert og P. Higgs, der i 1964 havde forudsagt mekanismen bag massegenerering ved spontant symmetribrud og eksistensen af en ny boson, der siden blot er blevet kaldt Higgs-bosonen. Large Hadron Collider er for tiden under ombygning for at muliggøre kollisioner ved den dobbelte energi af den hidtil opnåelige, og komplekset starter igen i begyndelsen af 2015", fortæller Jens Jørgen Gaardhøje, professor i eksperimentel subatomar fysik på Niels Bohr Institutet ved Københavns Universitet.
En række eksperimenter ved lavere energi fokuserer på at studere antibrint og eksotiske kernereaktioner med brug af radioaktive atomkerner, der er af betydning for mange astrofysiske processer.