Malte Olsen - 50 år med fysikforsøg, undervisning, Mars og brevkasse

Malte Olsen blev kandidat indenfor eksperimentel faststoffysik fra Københavns Universitet, Fysisk Laboratorium 1 (nu NBI) i 1966. Han blev instruktor i geometri på DTU for ”dengang var der ingen SU, så vi kastede os over det arbejde, vi kunne finde”, fortæller han. Derefter fik han et instruktorjob på Fysisk Laboratorium og underviste i fysiske undervisningsforsøg ”og det blev jeg hængende i som underviser resten af livet - det var sjovt, det var spændende”, fortæller han om en stor del af sine 50 år som fysiker.

Men helt så enkelt er det nu ikke at beskrive de 50 år. I ’69 blev han amanuensis og i ’73 blev han lektor på Fysisk Laboratorium. Han fortæller om den tid, at de forskellige afdelinger kunne være som små kongedømmer, men efter studenteroprøret blev der i ’73 indført demokrati, hvor institut- og afdelingsbestyrere skulle vælges.

Forskningsmæssigt – helt tilbage til ’66 har han arbejdet med ultralave temperaturer, og til det skulle man bruge en cryostat. Finnerne var verdensmestre i cryostater, og i ’69 tog Malte Olsen til ONÄS, det tekniske universitet i Finland for at lære, hvordan man byggede sådan én. Hjemme igen byggede han sammen med to kollegaer en cryostat, der skulle bruges til at undersøge stoffer ved meget lave temperaturer, og de kom helt ned på 1,9 milli-Kelvin grader.

Mars-missioner

I ’84 skulle Mars-forskeren Jens Martin Knudsen bruge lave temperaturer til Mössbauer-spektroskopi for at undersøge egenskaberne ved jern. På den måde kom Malte Olsen til at arbejde i Mars-gruppen, hvor han specielt har været med til at undersøge de jernholdige mineraler i Mars’ støv. Jens Martin Knudsen havde fået idéen med at fremstille særlige magneter, som kom med på NASAs Mars-missioner. Normalt skulle man betale pr. gram for de eksperimenter, der skulle med på missionen, men Morten Bo Madsen (nuværende leder af Mars-gruppen) havde fået den idé, at støvmagneterne kunne kombineres med de color-targets, der skulle bruges til at kalibrering af Mars-robottens kamera ved at holde farvepletterne fri for støv, og på den måde kom de danske eksperimenter ’gratis’ med.

Malte Olsen udviklede et apparat, der kunne måle den spektroskopiske fordeling af det reflekterende lys i alle vinkler. Han har været med på alle Mars-ekspeditioner indtil Phoenix i 2008. Han har også arbejdet i accelerator-gruppen. På femte sal på HCØ stod der en accelerator, som man kunne undersøge faste stoffer med. Man skød blykerner ind i stofferne for at undersøge deres krystalstruktur.

Et hav af pædagogiske opgaver

”Og så har jeg haft et hav af pædagogiske opgaver og rejst land og rige rundt og undervist fysiklærere i folkeskolen og på gymnasierne og de kommende lærere på seminarierne”, fortæller Malte Olsen.

I mange år har han undervist og haft eksperimentelle kurser, og så har han været ’udlejet’ og undervist på DTU i teknisk bifag for humanister. Ud over den direkte undervisning, har han også været forfatter og medforfatter på en række undervisningsbøger til gymnasiet og universitetet, og han har siddet i masse bestyrelser og udvalg,

”Jeg har haft det sjovt”, siger han.

I 2009 stoppede han som lektor på NBI, men hans store viden og lyst til at undervise og forklare er ikke tabt, men udnyttes stadig og trives i bedste velgående. Siden 2009 har Malte Olsen været redaktør på brevkassen, Spørg om Fysik, der har omkring 20.000 sidevisninger om måneden. Han svarer selv på langt de fleste henvendelser, og hvis han kan se på spørgsmålet, at drejer sig om en skoleopgave, får de ikke et færdigt svar, for det ville være snyd, men så hjælper han med forslag til bøger eller søgning på nettet. Malte Olsen er ’still going strong’.

Malte Olsen bliver fejret ved en reception den 31. oktober.