To NBI-forskere får Sapere Aude bevillinger

To NBI-forskere, Charlotte Fløe Kristiansen, der er professor i teoretisk højenergifysik og Albert Schliesser, der er adjunkt og forsker i kvantemekanik har begge fået bevillinger fra Forsknings- og Innovationsstyrelsens særlige Sapere Aude karriereprogram henholdsvis som topforsker og som forskningsleder.

Charlotte Fløe Kristjansen, der er professor i forskningsgruppen Teoretisk Højenergifysik og Kosmologi på Niels Bohr Institutet har fået en bevilling på 11,5 mio. kr. fra ’Sapere Aude Topforskere’ til forskningsprojektet: Integrability and Beyond, hvis tema er studier af partikler versus strenge i højenergi- og faststoffysik.

”Mit Sapere Aude-projekt kombinerer teoretisk højenergifysik og faststoffysik, og bevillingen giver mig mulighed for at forfølge en ny forskningsidé, som er opstået i forbindelse med studiet af sammenhængen mellem partikel- og strengteori”, fortæller Charlotte Fløe Kristjansen.

Hun fortæller, at strengteori typisk er blevet anset for noget, som kun er relevant ved ekstremt høje energier - meget højere end de energier, der kan frembringes ved den store LHC accelerator ved CERN. Men inden for det seneste årti er der sket et skift i den opfattelse, og nu anses partikel- og strengteori at være lige korrekte beskrivelser af samme fænomener under særlige forhold.

Videre fortæller hun, at hun og hendes forskningsgruppe vil forsøge at anvende idéen om en ækvivalens mellem partikler og strenge på systemer, der hører hjemme i faststoffysikken, hvor man traditionelt ikke har beskæftiget sig med strenge. Perspektiverne er, at den strengteoretiske indfaldsvinkel vil kunne gøre det muligt at udforske områder, som ikke kan udforskes med partikelteori. Specielt vil de forsøge at anvende strengteorien til studiet af grafén, som er et af de senere års mest omtalte materialer Det ultimative mål er at kunne udvikle en konkret forudsigelse om en fysisk målbar størrelse baseret på strengteori.

Sapere Aude-bevillingen gør, at Charlotte Fløe Kristjansen nu kan samle en stærk gruppe af unge forskere og internationalt anerkendt eksperter. Bevillingen er 5-årig og vil betyde ansættelse af 2-3 ph.d.-studerende og 2 post.docs.

Albert Schliesser, der er adjunkt i forskningsgruppen, Quantop på Niels Bohr Institutet har fået en bevilling på 6,9 mio. kr. fra Sapere Aude karriereprogram for unge forskertalenter til forskningsprojektet: Quantum Electrooptomechanics, som er måling af kræfter og felter med nanomekaniske oscillatorer på kvantegrænsen.

Albert Schliesser er særligt interesseret i at udforske grænseområdet mellem kvantefysik og nanofysik. Kvantefysikken har stor succes med at beskrive den fysiske verden på atomart niveau, mens den ikke duer til at beskrive fysikken i hverdagen, hvor mekaniske genstande er for store til at udvise kvanteeffekter, såsom at være to steder samtidigt.

”Men nye metoder til at fremstille materialer på nanoskala (en nanometer er en milliontedel af en millimeter) gør det nu muligt at lave avancerede materialer, der er så små, at kvanteeffekterne er indenfor rækkevidde”, fortæller Albert Schliesser, der har en ph.d. fra Max-Planck Instituttet i München, Tyskland og siden januar 2013 har været ansat som forskningsadjunkt på Niels Bohr Institutet ved Københavns Universitet.

Han forklarer, at hans forskningsprojekt går ud på at udforske og udnytte membraner, der er så ultratynde, at kvantemekanikken virker, når man måler på dem. Det vil kunne forøge præcisionen af mekaniske sensorer langt ud over, hvad der er muligt i dag. Med disse membraner som forbindelsesled mellem elektriske og optiske signaler, vil de også kunne måle på radio- og mikrobølge-signaler på en helt ny måde - via lys. Denne elektro-opto-mekaniske teknik kan muliggøre en følsomhed overfor elektriske signaler, der er helt uden fortilfælde og som har potentielle anvendelser inden for så forskellige felter som medicinsk afbildning og radioastronomi, samt andre felter, hvor elektriske signaler skal måles meget præcist.

Bevillingen på 6,9 mio. kr. er 4-årig og vil blive brugt til at opbygge hans egen forskningsgruppe og ansætte to ph.d.-studerende samt anskaffe en masse udstyr til eksperimenterne i laboratoriet.

Emner