Iskerneforskning får 25 mio. kr. fra A.P. Møller Fonden

Klimaet bliver varmere, og havniveauet vil stige i fremtiden. Havniveauet vil primært stige, når de store iskapper på land smelter og smeltevandet flyder ud i havene, men hvor meget og hvor hurtigt?

Halvdelen af den is, der forsvinder, sker ved smeltning af isen ude i randområderne. Den anden halvdel af isen, der forsvinder, sker ved kælvning af is, det vil sige, når store stykker af iskappen brækker af ude ved kysterne og flyder ud i havet som isbjerge. Kælvningen går især hurtigt i de områder, hvor isen flyder hurtigt, og det har overrasket eksperterne, at hastigheden nogle steder er blevet fordoblet - f.eks. bevægede isen sig i Jakobshavn ved Grønlands vestkyst før år 2002 udad med 7 km om året, og nu er hastigheden oppe på 14 km om året.

For at opklare, hvordan og hvor hurtigt flydningen foregår, skal det nye store forskningsprojekt, EGRIP bore en 2½ kilometer dyb iskerne gennem indlandsisen i Nordøstgrønland, hvor isen flyder hurtigt.

Banebrydende projekt

”Vores boring skal foregå i den store isstrøm i Nordøstgrønland. En isstrøm er et område i isen, hvor isen flyder med omkring 60 meter om året. Man ved meget lidt om, hvordan isen i iskappen bevæger sig, så formålet med projektet er at øge vores forståelse af, hvordan isstrømme bidrager til det stærkt stigende tab af den grønlandske indlandsis”, fortæller Dorthe Dahl-Jensen, professor og leder af Center for Is og Klima på Niels Bohr Institutet ved Københavns Universitet.

Danske forskere har i mange år været pionerer indenfor iskerneboringer. Center for Is og Klima på Niels Bohr Institutet har ledet syv iskerneboringer gennem den grønlandske iskappe. Formålet har været at opklare fortidens klima helt tilbage gennem istiden til forrige varme mellemistid for omkring 125.000 år siden. Den kilometertykke iskappe er dannet af sne, der falder og bliver liggende år efter år og efterhånden presses sammen til is. Hvert årlag kan fortælle om temperaturen det år, da sneen faldt, og ved at analysere hvert årlag, kan forskerne rekonstruere fortidens klima.

For at få stabile temperaturkurver over klimaet har det været vigtigt at finde et borested, hvor isen ikke bevægede sig for meget. Men i det nye projekt er det lige modsat – her vil man bore et sted, hvor isen flyder hurtigt. Det er for at undersøge dynamikken i iskappen.
Teknologisk krævende

”Det vil være første gang, der bores en iskerne gennem hurtigtflydende is, og det vil blive en boreteknisk udfordring, for på de tre år, som det tager at bore hele vejen gennem isen, vil borehullet have flyttet sig 180 meter. Selve boret er 13 cm i diameter, og bare det at starte på en ny dags boring vil betyde, at bunden af hullet har flyttet sig”, siger Dorthe Dahl-Jensen.

Hun fortæller, at man vil undersøge, hvordan isen i iskappen bevæger sig, og hvor vandet under isen befinder sig – ligger det i kanaler og hvor hurtigt flyder det? Når man er kommet ned til bunden vil man lave yderligere undersøgelser og blandt andet sende et kamera derned, så man kan se bunden.

Projektet starter i år med at flytte en stor lejrbygning, domen samt bæltekøretøjer med fem store slæder med udstyr fra den tidligere boring, NEEM, som lå 420 km fra det nye borested.

Danmark skal lede projektet og finansiere halvdelen af prisen. Den næststørste partner bliver USA, der både står for flyvningerne og som også deltager i forskningen. Desuden forventes det, at der vil deltage forskere fra fire nationer: Japan, Tyskland, Frankrig og Schweiz.

Smeltning og havstigning

Det, at der bliver etableret en landingsbane og en lejr med infrastruktur betyder, at der ud over selve boreprojektet også vil blive mulighed for, at andre forskere kan komme og udføre mange andre typer undersøgelser. F.eks. vil nogle forskere sætte GPS’er op på isen helt ud til kanten og se, hvor hurtigt de bevæger sig, og man vil lave seismiske målinger på isens overflade for at kortlægge undergrunden, og måske finde ud af, om der er øget termisk varme fra Jordens indre, der varmer isen op nedefra ved isstrømmens startsted. Desuden vil der komme isbrydere, som både observerer kælvningen af isbjerge, og som også vil bore sedimentkerner fra havbunden for at undersøge fortidens kælvning af isbjerge ud i havet.

Projektet, som starter i år forventes afsluttet i 2020. Uden den store bevilling fra A.P.Møller Fonden ville projektet ikke kunne påbegyndes og gennemføres som ønsket. Forskningen skal bidrage med ny viden, der kan forbedre mulighederne for at forudsige, hvad der sker med tab af ismasse fra iskapperne og havstigningerne i fremtiden.

Emner