Lise Arleth udnævnt til professor i eksperimentel biofysik

Neutron- og røntgenstråling bruges til at undersøge faste stoffers atomare struktur på nanometer-skala. Lise Arleth forsker i, hvordan biologiske molekyler ser ud. Især er hun interesseret i at undersøge proteiner i cellemembranerne for at forstå, hvordan de ser ud, bevæger sig og i det hele taget, hvordan de fungerer. Hun bruger faststoffysikkens metoder – især røntgen og neutronspredning til at undersøge biofysikkens strukturer og egenskaber.

Fanget af fysikken

At hun blev fysiker var bestemt ikke hendes ønskedrøm.  I gymnasiet var hun rigtig god til matematik og fysik, men hun syntes, det var temmelig verdensfjernt, så fysiker ville hun i hvert fald ikke være.

”Så jeg begyndte at læse på RUC, hvor jeg startede med matematik og kommunikation – og så tog jeg også lige nogle fysikkurser på sidelinjen. Matematikken var spændende, men det med kommunikation fængede aldrig rigtigt. Til gengæld fængede fysikken, så jeg droppede kommunikation og valgte mere og mere fysik”, fortæller Lise Arleth, der blev cand.scient. i ’95 fra RUC.

Undervejs i specialet var hun et halvt år i Paris, hvor hun arbejdede med røntgen-småvinkelspredning og selvorganiserende systemer. Imens kom der en forsker fra Risø på besøg, og han inviterede hende til at søge en ph.d.-stilling på Risø.

”Så kom jeg til Risø for at tage en ph.d. i biofysik og specielt småvinke-netutronspredning. Det var rigtigt spændende, men det tog en masse år, for undervejs var jeg først et halvt år på Australian National University og derefter et halvt år på Courant Institute ved New York University, og da jeg kom hjem fik jeg to børn”, fortæller Lise Arleth.

Får øje på biofysik

Hun blev færdig med sin ph.d. i 2001, og så trak udlandet igen – denne gang var det for at arbejde et år i en postdoc-stilling i Los Alamos i New Mexico, USA. Her begyndte hun at arbejde med mere biologisk og farmaceutisk relevante systemer, som meget hurtigt hun blev grebet af. Derefter var hun tilbage på Risø et års tid, hvorefter hun blev opfordret til at søge en adjunktstilling i biofysik på Landbohøjskolen, hvor hun i 2004 begyndte at opbygge sin egen forskningsgruppe.

”På Landbohøjskolen var der et dejligt tværvidenskabeligt miljø, hvor jeg som fysiker arbejdede sammen med kemikere, biologer, statistikere og også havde samarbejde med virksomheder som f.eks. Novo Nordisk. I min gruppe fokuserede vi især på proteiner, hvordan de selvorganiserer sig i vandige miljøer, og hvordan vi kunne se det med røntgen og neutroner. Den viden giver ny indsigt i, hvordan medicin fungerer”, fortæller hun.

Forkæmper for ESS

Eksperimenterne foregår på store, internationale forskningsanlæg som ILL/ESRF i Grenoble, PSI i Schweiz, DESY i Hamburg mm., og Lise Arleth har siden 2001 været en af de lokale forkæmpere for ESS og MAX IV, der kommer til at ligge her i Øresundsregionen, i Lund, hvor opførelsen nu er i fuld gang.

I 2012 kom Lise Arleth til Niels Bohr Institutet, hvor hun leder en forskningsgruppe i strukturel biofysik. Fokus er stadig på den selvorganisering, der sker i komplekse biologiske strukturer, og hvordan de kan studeres med røntgen og neutroner. Men med årene er det blevet muligt at øge kompleksiteten til de membran-proteiner, der sidder i cellemembranerne og deres vekselvirkning med membranerne.

”Min gruppe er stadig helt afhængig af at kunne samarbejde tæt med for eksempel biologer omkring systemerne. Vi har også stadig meget industrikontakt. En rigtig positiv ny ting ved at komme til Niels Bohr Institutet er de mange fantastisk dygtige fysikstuderende, vi har her. Det er en stor fornøjelse og også et stort privilegium at arbejde sammen med dem, både som fysik-studieleder og underviser og vejleder”, siger Lise Arleth.