Namiko Mitarai får prestigefuld japansk eliteforskerpris

Namiko Mitarai fik i 2003 sin ph.d.-grad i statistisk fysik fra Kyushu University i Fukuoka i Japan, hvor hun forskede i granulære materialer, og hvordan de opfører sig under forskellige påvirkninger. Det kan bruges til at forstå, hvornår der f.eks. er fare for mudderskred, eller hvorfor visse fødevarer klumper og danner propper i transportrør.

Under et ophold på Niels Bohr Institutet fik hun vakt interessen for biofysik, og i 2009 tog hun springet til Danmark, hvor hun nu forsker i biologiske systemer. Den viden, hun har om statistiske beregninger af granulære materialers måde at opføre sig på, bruger hun nu til at forske i, hvordan biologiske systemer opfører sig - f.eks. de feedback-mekanismer i cellernes gener, der sørger for, at de rigtige proteiner bliver dannet, når en levende celle bliver udsat for ændringer i dens omgivelser. Det er dén bro mellem statistisk fysik indenfor materialer og for biologiske systemer, der gør Namiko Mitarais forskning så unik, og det er begrundelsen for tildelingen af forskerprisen.

Komplekse kollektive systemer

”For at forstå levende systemer er det nødvendigt at forstå, hvordan dele af kollektive fænomener påvirker hinanden. Strukturel analyse af kollektive fænomener har hovedsageligt været udviklet indenfor statistisk fysik, mens anvendelsen af strukturel analyse indenfor biologi stadig er begrænset. Namiko Mitarai har arbejdet med bevægelser i trafik og granulære materialer ud fra et dynamisk systems synsvinkel. I et af hendes projekter fremsatte hun en trafik-model for den kødannelse af cellebeskeder og trafikken af proteindannelse, der foregik indeni coli-bakterier. Ved at sammenligne den teoretiske model med de eksperimentelle data, analyserede hun effekten af ’trafikpropper’ og illustrerede vigtigheden af den genetiske kode, dvs. den kode, der oversætter informationen i vores DNA til de proteiner, der laver alt arbejdet i kroppen. Resultaterne giver en ny indgangsvinkel til at forstå komplekse systemer gennem matematisk analyse, og dette arbejde bygger bro over kløften mellem teori og eksperimenter og mellem fysik og biologi”, lyder begrundelsen fra Japans ministerium for Uddannelse, Kultur, Sport, Videnskab og Teknologi for tildeling af prisen til Namiko Mitarai.

The Young Scientists’ Prize in the Commendation for Science and Technology er en meget stor pris, der svarer til Danmarks største offentlige forskerpris, EliteForsk-prisen. Namiko Mitarai blev indstillet til prisen af the Physical Society of Japan.

Tværfagligt samarbejde

Nyeste forskningsprojekt for Namiko Mitarai foregår i et nyt grundforskningscenter, som er et tværfagligt samarbejde mellem biofysikere og biologer. Forskningen går ud på at opklare bakteriers overlevelsesstrategi. Bakterier er hårdføre og kan overleve under de mest ekstreme stressforhold – kulde, varme, udtørring og endda direkte angreb med skrap antibiotika. Men hvordan bliver bakterier resistente? En mekanisme er, at bakterier altid – selv under gode forhold, lader nogle individer gå i dvale og det gør, at de ikke bliver slået ihjel af antibiotikaen, men bliver i stand til at overleve.

”Vi vil gerne finde ud af, hvad der foregår indeni bakterierne, hvilke signaler sender de for at kommunikere imellem sig. Jeg er teoretiker, så jeg bruger data fra biologernes forsøg og udarbejder modeller af fænomenerne for at få en dybere forståelse af, hvad bakterierne gør i deres overlevelsesstrategi”, fortæller Namiko Mitarai.

Det internationale miljø og muligheden for at arbejde tværfagligt er noget af det, som Namiko Mitarai sætter stor pris på ved at arbejde på Niels Bohr Institutet. Hun vil få overrakt prisen af Japans minister for Uddannelse, Kultur, Sport, Videnskab og Teknologi, Hakubun Shimomura.

Emner