Georgios Magdis får bevilling fra Villum Fonden

Efter kandidatgraden i 2005 i Grækenland tog Georgios Magdis til Oxford i England for at tage en ph.d., som han blev færdig med i 2008. Derefter arbejdede han først som postdoc på Service d'Astrophysique, CEA Saclay i Frankrig og efterfølgende i Oxford.

I november 2015 blev Georgios Magdis ansat som adjunkt på Dark Cosmology Centre ved Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet. Her er han tilknyttet Sune Tofts ERC-projekt ’Connecting the Extreme’.

På opdagelsesrejse gennem universets historie

Georgios Magdis forsker i dannelsen og udviklingen af galakser gennem universets historie. Han vil prøve at opklare, hvad principperne i galakserne er for at danne stjerner. Hvad er de fysiske mekanismer? En stjerne dannes af skyer af gas, der fortættes og bliver mere og mere kompakt, så skyen til sidst er en kæmpe kugle af varm gas. I dens indre sker der sammensmeltning af brint- og helium-kerner ved fusionsprocesser, der skaber ekstrem varme og energi, som får stjernen til at lyse.

En stjerne er altså en glødende kugle af gas. I galaksernes store skyer af gas dannes der mange stjerner. Men dannes de langsomt lidt efter lidt, eller sker det som en eksplosion, hvor der dannes tusindvis ad gangen? Det er noget af det, som Georgios Magdis gerne vil undersøge.

”Vi ved, at stjernedannelsen i universet er 10 gange mindre i dag end for 10 milliarder år siden. Hvorfor? Er omgivelserne ændret? Er påvirkningen fra de supermassive sorte huller i galaksernes centrum ændret?”, spørger Georgios Magdis.

Ved hjælp af observationer med de store jordbaserede teleskoper, Very Large Telescope (VLT) og Atacama Large Millimeter Array (ALMA) i Chile samt rumteleskoperne Hubble og Herchel vil han undersøge, hvad der sker i galakserne gennem tiden.

Med bevillingen på fem mio. kr. fra Villum Fondens Young Investigator Programme kan han nu ansætte en ph.d.-studerende og en postdoc i arbejdsgruppen. Bevillingen uddeles officielt ved en festlighed den 22. januar i Den Sorte Diamant.

Emner