Innovationsprojekt skal bygge bro mellem industrien og forskningen
Tre universiteter går sammen om at hjælpe danske virksomheder med at benytte helt nye metoder til produktudvikling. To store forskningsfaciliteter med dansk partnerskab er lige nu under opbygning i Lund: ESS og MAX IV, der vil blive verdens mest kraftfulde neutron- og røntgenanlæg. Innovationsfonden har netop investeret 50 mio. kr. i samfundspartnerskabet LINX med den hensigt, at dansk industri kan få maksimalt udbytte af de nye teknikker til materialeforskning på de to forskningsfaciliteter.
Her ses MAX IV under opførelse i Lund, Sverige. MAX IV bliver en af verdens kraftigste synkrotron-baserede røntgen faciliteter. Lige ved siden af MAX IV er European Spallation Source (ESS) netop ved at blive etableret. Tilsammen forventes ESS og MAX IV at blive verdens førende forskningsfacilitet for struktur-undersøgelser fra atomart niveau og opefter.
Københavns Universitets forarbejde til LINX-projektet startede allerede i 2013, da Lise Arleth, professor i Røntgen- og Neutronforskning på Niels Bohr Institutet med økonomisk støtte fra Region Hovedstaden, det Bio- og Naturvidenskabelige Fakultet og det Sundhedsvidenskabelige Fakultet under Københavns Universitet, startede pilot-projekt, der blev kaldt NXUS (Neutron and X-ray User Support). Det samlede budget for NXUS var på 4 mio. I første fase - fra 2013-2015, gennemførte de ti pilotprojekter med danske virksomheder indenfor farmakologi, bioteknologi og fødevareområdet. Tilsvarende pilotprojekter har været kørt af forskere på Danmarks Tekniske Universitet og Aarhus Universitet.
Lise Arleth er professor i røntgen- og neutronforskning. Hun arbejder med struktur og egenskaber af selvorganiserende nanoskala-strukturer med henblik på at forstå, hvordan de allermindste biologiske molekyler ser ud, hvordan de bevæger sig, og hvordan de fungerer. Lise Arleth har særligt fokus på at udvikle nye røntgen- og neutronbaserede målemetoder til at kunne studere proteiner og cellemembraner.
Industri får udbytte af forskning
Innovationsfonden har netop investeret i samfundspartnerskabet LINX (Linking Industry to Neutrons and X-rays) for, at dansk industri kan få maksimalt udbytte af de to store nye forskningsfaciliteter ESS og MAX IV. Forskere fra Aarhus Universitet, Københavns Universitet og Danmarks Tekniske Universitet er gået sammen om en fællesportal, der skal danne bro mellem virksomheder og de store faciliteter. Projekterne i LINX defineres af industrien, typisk med udgangspunkt i udfordringer vedrørende materialer, komponenter og bioteknologiske produkter, for eksempel i relation til effektivitet, holdbarhed eller kvalitetssikring. Med de nye teknikker vil virksomhederne kunne opnå en unik forståelse, der giver dem et forspring i den internationale konkurrence.
”Det er rigtigt dejligt at vi med LINX projektet kan fortsætte og konsolidere det fantastisk gode arbejde, som vi i de sidste par år har sat i gang med NXUS-projektet. I LINX projektet kommer vi til at have færre, men større samarbejdspartnere. Det giver os mulighed for at nå en tand dybere rent forskningsmæssigt, hvilket bliver rigtigt spændende set fra et forskningssynspunkt. Både vi selv og virksomhederne forventer, at projektet kommer til at bidrage direkte til nogle af mange forskellige typer produkter herunder medicin, fødevarer og ’smarte’ materialer, som vi kommer til at arbejde med”, siger Lise Arleth professor i Røntgen- og Neutronforskning på Niels Bohr Institutet ved Københavns Universitet.
15 virksomheder har engageret sig i projektet fra begyndelsen ved at skyde midler og arbejdskraft ind. Målet med LINX er at forstå opbygningen af de materialer og bioteknologiske produkter, som de involverede virksomheder arbejder med, helt ned til atomniveau og i tre dimensioner.
”De massive investeringer i Lund kan give den danske materialeforskning et afgørende spring fremad. LINX giver sideløbende mulighed for, at forskningens metoder og resultater på et tidligt stadie kan udbredes til dansk industri. Grundfos ser frem til at være en af spydspidserne og forventer på sigt at kunne anvende de nyeste og mest avancerede metoder inden for materialeforskning til at forbedre vore produkter”, udtaler Senior Science Advisor Poul Toft Frederiksen fra Grundfos.
Det samlede budget for LINX projektet er på 75 mio. kr., hvoraf 11 mio. kr. går til Københavns Universitets del af portalen, som får udgangspunkt i Lise Arleths gruppe i Røntgen- og Neutron-sektionen på Niels Bohr Institutet over den kommende 5-års periode.
”Som i NXUS kommer vi til at have fokus på småvinkel Røntgen- og Neutronspredning som de primære måleteknikker. En del af målingerne vil kunne foretages på det udstyr, vi har stående på Niels Bohr Institutet, men størstedelen af eksperimenterne vil blive foretaget på internationale storskala-faciliteter for røntgen og neutron-forskning, for eksempel ESRF og ILL i Grenoble eller Diamond og ISIS i Oxford. Efterhånden som de nye faciliteter i Lund, ESS og Max-IV bliver klar, forventer vi at komme til at flytte flere og flere af målingerne dertil”, fortæller Lise Arleth.
Lise Arleth, Professor, Head of studies Physics, Xray and Neutron Science at the Niels Bohr Institute, University of Copenhagen, +45 35 33 47 95, arleth@nbi.ku.dk