Jørgen Peder Steffensen udnævnes til professor i glaciologi
Jørgen Peder Steffensen er udnævnt til professor i iskernerelateret forskning ved Center for Is og Klima på Niels Bohr Institutet ved Københavns Universitet.
Jørgen Peder Steffensen blev allerede i studietiden vildt fascineret af geofysik og iskerneforskning. Her ses hele holdet, der skal flytte Domen og alt boregrejet tværs over indlandsisen til det nye borested, Egrip.
Jørgen Peder Steffen blev glaciolog ved et tilfælde, men han blev fysiker ved et valg mellem to store interesser – fysik og historie. Jørgen Peder Steffensen er fra Sønderjylland, og her i grænselandet blev historieinteressen for alvor vakt under gymnasietiden på Ribe Katedralskole. Når man hører ham fortælle om Danmarkshistorien, kan man mærke, at han virkelig brænder for at fortælle om, hvad der fandt sted, og man er heller ikke i tvivl om hans store viden om verdenshistorien. Men fysikken fandt han også virkelig spændende og han besluttede sig for, at fysikken skulle blive hans levevej, og så kunne historie være hans store fritidsinteresse. Tilfældet ville så, at det var den historiske interesse, der gjorde, at han blev geofysiker og glaciolog – for isen kan fortælle om historien.
Jørgen Peder Steffensen, der her her ses i fryseren, hvor iskernerne fra Grønland opbevares, er blevet udnævnt til professor i glaciologi.
Ramt af meteor
Han læste fysik og matematik på Københavns Universitet og var næsten færdig med første del, da geofysikken ramte ham som et meteornedslag den 4. juli 1980 klokken 2 om eftermiddagen.
Jørgen Peder Steffensen havde været fagligt aktiv i en periode og blev som studerende valgt ind i Studienævnet, som han så blev formand for. Det betød, at han havde voldsomt travlt med både det faglige arbejde og med sine studier. Han havde fået et lille kontor, og hans omgivelser havde bemærket, hvor meget han arbejdede, så da Willi Dansgaard manglede arbejdskraft til Dye3-boringerne på Grønlands indlandsis, blev han anbefalet at kontakte Jørgen Peder.
”Det var fredag den 4. juli 1980 klokken 2 om eftermiddagen, at Willi Dansgaard kom og spurgte, om jeg ville med til Grønland og arbejde i otte uger på boreprojektet. Jeg syntes, det lød spændende, og jeg skulle afsted allerede tirsdag morgen. Vi fløj til Grønland og videre ind til Dye3-boringen på isen med en Twin Otter. Jeg anede ikke, hvad jeg skulle lave. Meningen havde vist været, at jeg skulle skære iskerner, men da jeg kom ned i borehallen, hev Niels Gundestrup mig ind i borestyrehuset, og nu skulle jeg lære at bore iskerner. Blandt forskerne var Henrik Clausen også meget historieinteresseret, og han fortalte om, at nu var vi nået til dét lag, og det svarede til dén tid, hvor den franske revolution brød ud og da havde der været kolde år, der betød dårlig høst og sult, eller nu var vi i de år, da vikingerne drog ud og bosatte sig på Island og Grønland. Iskernerne kunne fortælle om klimaet i de forskellige perioder og hvilken betydning, det kan have haft på historiens gang, og jeg blev vildt fascineret”, fortæller Jørgen Peder Steffensen.
Og resten er historie – om man så må sige!
Rent videnskabeligt har Jørgen Peder Steffensen været medforfatter på ca. 90 artikler og førsteforfatter på en håndfuld. Det er især støv og kemi i iskernerne samt stratigrafiske analyser af iskernerne, der fører til præcis datering, han har arbejdet med, og han er en af de mest citerede forfattere indenfor geofysik i Danmark.
Et liv med iskerner
Jørgen Peder Steffensen har siden da beskæftiget sig med geofysik og iskerneforskning, og iskerneforskning blev også en del af privatlivet, for under Dye3-boreprojektet – midt på Grønlands indlandsis mødte han fysikstuderende Dorthe Dahl-Jensen, som han blev gift med, har fået fire børn med og har været kollega med lige siden.
Ph.d.-projektet lavede han om GRIP-boreprojektet. Det blev dog sat i bero en tid, for han havde for travlt med at stå for logistikken på projektet, have ansvaret for iskernelageret, være kurator for alle parterne i projektet og være medforfatter på flere videnskabelige artikler. I ’96 startede et nyt boreprojekt, NordGrip med alle de arbejdsopgaver, som det nu medfører, men der blev tid til en afstikker til det europæiske Dome C-boreprojektet på Antarktis.
Jordens klimahistorie
Den grønlandske iskappe er dannet af sne, der falder år efter år og bliver liggende og efterhånden presses sammen til is. Ved at bore iskerner gennem den kilometer-tykke iskappe, kan forskerne tydeligt se hvert årlag, og de kan måle, hvordan temperaturen var i den nedbør, der i sin tid faldt som sne. På dén måde kan de opklare, hvordan klimaet har været gennem flere end hundrede tusind år – hvor varmt der var og hvor meget nedbør der faldt.
”Iskernen fra NordGRIP-boringen er den mest betydningsfulde kerne i Grønland, for der fik vi ikke alene klimadata for hele istiden, men også for den forrige mellemistid, Eem-tiden”, fortæller Jørgen Peder Steffensen.
Rent videnskabeligt har han været medforfatter på ca. 90 artikler og førsteforfatter på en håndfuld. Det er især støv og kemi i iskernerne samt stratigrafiske analyser af iskernerne, der fører til præcis datering, han har arbejdet med, og han er en af de mest citerede forfattere indenfor geofysik i Danmark.
For professor Jørgen Peder Steffensen omfatter interessen for historie både Danmarkshistorien, verdenshistorien og Jordens klimahistorie.
Jørgen Peder Steffensen, professor og iskernekurator, Center for Is og Klima, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet, +45 3532-0557, jps@gfy.ku.dk