Kvanteteknologi boostes med 20 mio. kr. fra Forskningsministeriet
Danmark har en stærk position indenfor kvanteteknologi med forskere, som er blandt de førende i verden. Forskningen foregår på fire af landets universiteter, og for at styrke grundlaget for dansk forskning har Styrelsen for Forskning og Innovation bevilget 20. mio. kr. til et nyt center, QUANTECH, som skal opbygge en forskningsinfrastruktur bestående af en facilitet med en række instrumenter til fremstilling af fotoniske og elektroniske kvantekomponenter.
Kvantefysik beskæftiger sig med stofs egenskaber på atomart niveau. Gennem årtiers dedikeret grundforskning har forskerne fået så meget styr på kvantefysikkens sære fænomener, at de arbejder på at udnytte kvantemekanikkens unikke egenskaber til fundamentalt nye praktisk anvendelige produkter og en lang række muligheder for ny teknologi.
”Vi har modtaget store bevillinger til forskning i kvantefysik, og det har ført forskningen rigtigt langt. Men forskningsbevillinger gives først og fremmest til at ansætte forskere, og hvis vi skal udvikle ny teknologi, har vi også brug for midler til udvikling og fremstilling af udstyr. Det er derfor af stor betydning, at vi nu har fået bevilget 20 mio. kr. fra Styrelsen for Forskning og Innovation til et nyt center, QUANTECH, som netop skal bruges til udvikling og fabrikation af komponenter til fremtidens teknologi”, fortæller lektor Søren Stobbe fra forskningsgruppen Kvantefotonik på Niels Bohr Institutet ved Københavns Universitet.
Fremtidsperspektiver
Forskningen i kvantefysik foregår på Århus Universitet, Danmarks Tekniske Universitet, DTU, Syddansk Universitet samt på Niels Bohr Institutet ved Københavns Universitet. Det nye center, QUANTECH skal primært ligge på Niels Bohr Institutet ved Københavns Universitet samt med en mindre afdeling ved Danmarks Tekniske Universitet, DTU.
Forskningsområderne spænder bredt, og der er fantastiske fremtidsperspektiver for kvanteteknologi til for eksempel lynhurtige computere med hidtil uset regnekraft, datakommunikation som ikke kan aflyttes og ultrafølsomme sensorer til diagnostisering af forskellige sygdomme ved ekstremt præcise målinger af for eksempel elektriske impulser i hjernen.
Professor Peter Lodahl og Søren Stobbe fra Niels Bohr Institutet forsker i kvanteteknologi baseret på lys, kaldet kvantefotonik, og for at kunne styre lyset helt ned til de enkelte fotoner, har de udviklet en slags foton-kanon, som er indbygget i en optisk chip. Det er dén slags nano-strukturer, som forskerne vil kunne videreudvikle målrettet i det nye center.
”Det nye center muliggør udvikling af ’state-of-the-art’ kvantekomponenter. Udviklingen af en pålidelig enkeltfotonkilde er et første skridt mod en fremtid, hvor fotonisk kvanteteknologi kan finde anvendelse indenfor for eksempel kvantesimulatorer, ubrydelig kryptering eller måske ovenikøbet et kvantebaseret internet. Det vil booste hele udviklingen”, siger Peter Lodahl, som sammen med Søren Stobbe har startet et nyt firma, Sparrow Quantum, som skal producere de fotoniske chips til kvanteteknologi baseret på lys.
Styrelsen for Forskning og Innovation har bevilget 20 mio. kr. til etablering af forskningsinfrastrukturen. Universiteterne medfinansierer med et tilsvarende beløb, så etableringen samlet forventes at beløbe sig til lidt under 41 mio. kr.
Emner
Se også:
Niels Bohrs 131 års fødselsdag
|