Marianne Vestergaard får Niels Bohr Institutets undervisningspris

Marianne Vestergaard er lektor i astrofysik i Dark Cosmology Centre på Niels Bohr Institutet. Hun forsker i de kæmpemæssige sorte huller, der befinder sig i centrum af fjerne galakser. De aktive sorte huller kaldes kvasarer, og de vokser sig store i rasende fart ved at ’spise’ af den omkringliggende gas. Marianne Vestergaard forsker i de fysiske processer i kvasarerne - deres struktur og udvikling, og hvordan kvasarerne påvirker deres omgivelser.  

Marianne Vestergaard underviser på kurser for både bachelor- og kandidatstuderende, og hun lægger stor vægt på at aktivere de studerende og inddrage dem i undervisningen. Hun sørger for, at der er et godt miljø i klassen, men de studerende bliver også holdt til ilden.

”Hun udvisker de almene grænser mellem studerende og forelæser, for i hendes timer føler vi os allesammen som astrofysikere. Det eneste krav for at være med er, at man vil vide mere om den verden, vi er en del af. Dog er det også klart, at viden ikke kommer af sig selv, og Marianne gør det nemt at arbejde 30 timer om ugen, for hvem vil skuffe en forelæser, der har så meget tro på sine studerendes evner? En forelæser, der bliver to timer efter forelæsninger for at snakke om alt uden for pensum og samtidigt tager sig tid til at lære os studerende at kende”, fortæller de studerende.

Forberedende quiz

Før undervisningen giver Marianne Vestergaard de studerende en quiz med 7-8 spørgsmål, så de kan se, hvad der er vigtigt at forstå. Hun fortæller, at det både hjælper de studerende at skulle svare på spørgsmålene, for så kommer de og er allerede mere forberedte, men det har også hjulpet hende selv, for så kan hun se, hvad de synes, der er svært, og så kan hun fokusere mere på at forklare det.

”Aldrig har man frygtet så meget at misse en forelæsning - for hvad nu hvis man gik glip af Mariannes metafor om baby-sorte-huller, der kaster op? Hvad hvis man ikke så hendes klare udregninger omkring galaksedynamik og hendes analogi mellem biler og stjernemasse? For siden dag ét var en ting klart: Marianne kunne forklare alt bedre end det stod beskrevet i bogen”, pointerer de studerende.

Glæder sig til computerøvelser

Også programmering får de lov at prøve kræfter med, og her kan hun se, at de studerende synes, det er rigtigt sjovt at arbejde med rigtige data, som minder om at arbejde på et rigtigt forskningsprojekt. Det har de været superglade for, og det giver selvtillid.

De studerende fortæller, at hun fik dem til at glæde sig til fagets computerøvelser, hvor grå stjernespektrer lige pludseligt transformerede sig til modeller af fjerne galakser, og hvor de gennem deres computerskærm fik et glimt af en fjern verden. De regnede på galakser, der kolliderede med hinanden, hvor meget masse Solen skulle have for at blive til et sort hul, mens de hele tiden blev opfordret til at argumentere for deres påstande samt diskutere for deres sag. Marianne Vestergaard får prisen for sin engagerede undervisning.

”Jeg er meget rørt og utrolig glad for at få Jens Martin Prisen, fordi jeg både er indstillet og udvalgt af de studerende selv. Det betyder meget for mig. Jeg er virkelig glad for, at de studerende værdsætter min undervisning. Det er en flot anerkendelse at få”, siger Marianne Vestergaard og tilføjer, ”jeg har selv haft Jens Martin Knudsen som underviser, og han er et stort forbillede for mig, så jeg er meget beæret over at få denne pris”.

Niels Bohr Institutets undervisningspris, Jens Martin Prisen er opkaldt efter den meget afholdte fysiker og Mars-forsker Jens Martin Knudsen, (1930-2005) der var kendt for sin engagerede undervisning. Jens Martin prisen er de studerendes pris, det vil sige, at der er dem, der indstiller kandidater og bestemmer vinderen. Med prisen som årets underviser følger 10.000 kr.

 

Emner