Niels Bohr Institutet får 6 Marie Curie bevillinger

’Instituttets verdensklasse forskning viser et øget potentiale til at tiltrække store eksterne fondsmidler. Det gælder også det europæiske H2020 program. Det har været vores strategi at tiltrække de absolut bedste videnskabsmænd og skabe det bedste forskningsmiljø. Denne strategi bærer frugt, også i de kommende år, så vi har store forventninger, også til kommende Marie Curie legater’, siger konstitueret institutleder Niels Obers.

Ifølge Marie Curie fonden uddeles prisen til forskning der potentielt kan få afgørende indflydelse på vores samfund og økonomi. De 6 prisvindere er beskrevet herunder.

Matthew Broome, Kvanteoptik
(1.5 millon DKK)

Legatet vil gøre det muligt for Matthew at forfølge sit mål om kvantedominans. En fysisk kvantecomputer der vil revolutionere den klassiske computerteknologi.

For at gøre dette muligt vil Broome og hans kollegaer lave et eksperiment der kaldes Boson prøvetagning. Man undersøger interferensen mellem mange enkelte fotoner i et stort netværk. Der er ikke nogen klassiske matematiske modeller der kan simulere eksperimentet, så ved at gøre det i laboratoriet, kan Matthew og hans gruppe vise at kvantefysik kan være grundlaget for en helt ny computerteknologi.

Matthew er forsker i Kvanteoptikgruppen, der ledes af Peter Lodahl. Matthew arbejder også på at opbygge et internationalt samarbejde med henblik på at udvikle nye teknikker indenfor kvanteoptik. 

Tim Schröder, Kvantefotonik 
(1.5 millon DKK)

Marie Curie projektet OPHOCS (On-chip Photonic Cluster State Generation) fokuserer på at skabe en helt speciel form for lys med klynger af enkelte lyspartikler.  Klynger af lyspartikler, hvor fotonerne interagerer med hinanden, kan bruges til udvikling af lysbaserede kvantecomputere. Tim vil, med halvleder teknologi, udvikle lys chips til anvendelse i nanofoto kredsløb.

Målet med projektet er for første gang, at lave lysklynge tilstande med mere end 10 fotoner.

Tim Schröder har været lektor ved kvanteoptikgruppen på Niels Bohr Instituttet siden juli 2016. Hans forskning drejer sig om spin foton interaktioner til anvendelse i kvantenetværk og dannelse af lyspartikler i klynger.

Jacques Carolan, Kvantefotonik
(2 million DKK)

Jacques’ forskning handler om at udvikle nye måder til at manipulere og opfange individuelle lyspartikler med henblik på at lave nye slags kvanteteknologier. Præcis kontrol af enkelte kvantesystemer gør det muligt at udvikle nye kvanteteknologier, der vil revolutionere den teknologiske udvikling. Kvantesimulation kan bruges til at udvikle ny medicin og nye materialer, bearbejdning af store datamængder og ultrasikre kommunikationsnetværk. For at gøre dette muligt kræves der store teknologiske gennembrud.

Jacques’ mål er at skabe dette teknologiske gennembrud.“Dette Marie Skłodowska-Curie legat vil gøre det muligt for mig at arbejde med den nyeste teknologi indenfor fotondannelse og fast stof lysudsendelse, og på den måde lave store lyskvanteprocessorer til anvendelse i kvantekemi og computere.

Dr. Jacques Carolan er forsker ved Quantum Photonics Laboratory på MIT (Massachusetts Institute of Technology). Han vil slutte sig til Peter Lodahls Kvanteoptikgruppe i 2019.

Malcolm Connolly, Center for Quantum Devices (1.5 million DKK)

Malcom’s forskning handler om kvantefysik af nye materialer ved meget lave temperaturer, og hvordan man kan anvende disse egenskaber i nye teknologier i computere og måleudstyr.

'Mit 2-årige Marie Curie legat ved NBI vil gøre det muligt for mig at opnå en dybere forståelse af hvordan man kan styre kvantesystemer, og med de nyeste ideer indenfor kvantefysik medvirke til udvikling af nye teknologier. Det er også en mulighed for mig at arbejde sammen med førende forskere og skabe nye samarbejdsmuligheder.'

Malcolm dannede sin egen forskningsgruppe ved Cavendish Laboratoriet i Cambridge, og er lige begyndt ved Niels Bohr Instituttet sidste uge i Charles Marcus’ gruppe.

Pablo Benítez Llambay, Teoretisk Astrofysik (1.5 million DKK)

Indtil nu har planetbevægelser været undersøgt relativt simpelt. Pablos mål er at udvikle nye matematiske modeller til forståelsen af planeters interaktioner.

“Dette legat vil give mig mulighed for grundigt at undersøge den detaljerede fysik bag planeters bevægelse. Min forskning kan udvikle nye modeller til at forstå hvordan planetbaner udvikler sig. Det vil gavne vores forståelse af exoplaneter, men også vores eget solsystem."

Pablo er forsker I Teoretisk Astrofysik gruppen på NBI, og arbejder sammen med Computational Astrofysik gruppen, og med forskere på STARPLAN på Danmarks Naturhistoriske Museum.

Tiago Cordeiro, Neutron- og Røntgenspredning gruppen
(1.5 million DKK)

Membranproteiner spiller en central rolle i alle levende organismer, og er også vigtige I udvikling af medicin.

DYNAMO er et interdisciplinært projekt med fokus på struktur, dynamik og funktioner af membranreceptorer ved anvendelse af eksperimenter og modeller.

Forskning i dynamisk strukturel biologi fokuserer på proteiner funktion, og hvordan fejl i proteiner kan lede til sygdomme. Kernemagnetisk resonans (NMR), røntgen og neutronstråling bruges til at undersøge proteiners dynamik og interaktioner.

Siden han blev tilbudt Marie Curie legatet er Tiago blevet tilbudt et lektorat ved Instituto de Tecnologia Química e Biológica António Xavier (ITQB-NOVA), et forskningsinstitut på NOVA Universitet i Lisabon.

Emner