Jan Haerter får 10 millioner til forskning i atmosfærens kompleksitet

Jan Haerter har en PhD i teoretisk fysik fra University of California, Santa Cruz. Han har forsket i mange komplekse systemer, f.eks. atmosfæren (skyer og nedbør), evolutions dynamik og arters sammenbrud i økosystemer (f.eks. i fødekæder), bistabilitet i epigenetik og udvikling af komplekse netværk og eksperimenter.

På baggrund af en bevilling fra Villum Young Investigator dannede han som professor i 2016 Niels Bohr Institutets Atmosfære Kompleksitets gruppe.

Fra lille til stor skala

Bevillingen fra det Europæiske Forskningsråd vil gøre det muligt for Jan at forske i skyformationer i klimasystemer. Hvis skyer organiseres på en lille skala, hvordan påvirker det skydannelsen i stor skala. Ved at forstå skydannelse på lille skala, så kan man bedre undersøge storskala anomalier i atmosfæren, som kan føre til flere dages kraftig nedbør. Ligeledes kan disse interaktioner indbygges i klimamodeller. Det handler kort sagt om sky interaktioners betydning for klimaforandringer.

Jan Hearters gruppe undersøger kompleksiteten i jordens atmosfære. Da atmosfæren indeholder vand i forskellige tilstande, så kan der være en lang række grænsefænomener, hvilket kan føre til hurtige overgange, midlertidige tilstande og tidsforskudte processer. Når luft stiger på grund af opvarmning, så føres fugtighed fra jordoverfladen hurtigt op i atmosfæren, altså konvektion. På den måde fordeles både kinetisk energi og varme i atmosfæren. Nedbørsskyer kan på den måde påvirke andre skyer.

Konvektive skyer påvirker solindstrålingen, har betydning for jordens energi budget, og kan føre til skybrud med voldsomme mængder nedbør. Det handler om at få en bedre forståelse af deres betydning for lyspåvirkningen og risikoen for ekstrem nedbør i fremtiden.

Emner