Giorgos Leloudas får knap 10 millioner til at undersøge de ”sorteste” af de sorte huller i universet

Hvordan kan man se det ”sorteste” af det sorte?

I centrum af hver galakse i verdensrummet befinder der sig et sort hul. Dvs. et objekt, der har så stor tyngdekraft, at end ikke lys kan undslippe det. Dermed er man nødt til at løse et paradoks, hvis man vil undersøge det, for det kan ikke ses. Der skal ske noget ekstraordinært, hvis et sort hul skal dukke frem af mørket, og nogle galaksekerner har en interaktion med omgivelserne, fx i form af gasskyer, der suges ind af den stærke tyngdekraft, varmes op og dermed udsender lys. Men de allerfleste sorte huller har ikke denne interaktion, og er dermed helt usynlige. Det er denne type, der er flest af og som primært interesserer Giorgos Leloudas. Derfor går hans projekt ud på at finde ”transient events”, eller tidsbegrænsede, kosmiske begivenheder i galaksekernerne. Det kan fx være, hvis en stjerne trækkes ind i det sorte hul. Stjernen trækkes fra hinanden af det enormt stærke tyngdefelt, og da kan vi se det lys, der udsendes i forbindelse med denne transiente begivenhed. Som sagt er der tale om en kortvarig begivenhed, men i netop denne midlertidige tilstand, kan vi studere de ellers helt mørke, sorte huller og lære noget om objekter, vi ellers ikke ville kunne studere. Giorgos kalder dem ”Det tavse flertal”, fordi der er flest af denne type galaksekerner i universet.

Nyt videnskabeligt felt

Projektet hedder STING og står for ”Studying Transients in the Nuclei of Galaxies” (Studiet af transienter i kernen af galakser). Dermed går projektet ud på at studere alle typer transiente begivenheder i kernen af galakser, og besvare grundlæggende spørgsmål om sorte hullers fysik og udviklingen af galakser. Det er et område, som ikke har været genstand for megen forskning før. Faktisk er vi kun lige begyndt på at opbygge en kategorisering af de mange forskellige typer begivenheder, der finder sted i de sorte huller i galaksernes kerner. Vi ser flere og flere forskellige ting, jo flere forskellige måder vi observerer verdensrummet på, og Giorgos Leloudas projekt er et led i arbejdet med disse meget spændende, nye opdagelser, som forbedringer i teknologien har givet os adgang til.

Internationalt samarbejde nødvendigt

I dag finder man ca. 10.000 transienter om året. Ca 30 % er i nærheden af galaksekernerne. Kun ca. 1000 er observeret med et spektrograf, hvor man kan se lysspektret delt ud på lysbølgelængder, og dette er nødvendigt for Giorgos’ arbejde. ”Jeg prøver at få så mange spektre som muligt fra det europæiske, videnskabelige samarbejde, der hedder ePESSTO, som jeg kan. Jeg er PI (principal Investigator) indenfor dette felt, som vi kalder ”Tidal Disruption Events”. Kun når vi har adgang til observationer med spektrograf, kan vi undersøge de mange forskellige begivenheder, vi kan se, vi kan kategorisere dem korrekt, og dermed finde de rigtige, transiente begivenheder at studere.

Planerne med den nye bevilling

Men der skal bruges flere kræfter, end en enkelt forsker har. Derfor har Giorgos Leloudas planer om at ansætte en postdoc og en Ph.D. studerende for sin Villum bevilling. Der skal bruges flere hænder og øjne til at undersøge data. En hel del af opgaven går ud på simpelthen at sortere i de data, man har til rådighed, for at kunne finde de rigtige transiente eller midlertidige begivenheder, som har Giorgos’ interesse. Dermed kommer bevillingen til at bidrage til endnu et tilskud af folk til DARK Cosmology Centre ved Niels Bohr Institutet, som bliver udgangspunkt for arbejdet.

Emner