Hvad sker der, når havet tipper? Konsekvenser for natur og mennesker - nyt EU-projekt

Klimaforandringer oplever vi mennesker typisk i form af højere temperaturer, vildere vejr og regn, som kommer i større mængder eller helt udebliver. Men konsekvenserne af den globale opvarmning stikker langt dybere end det.

For under havets overflade sker der også store ændringer. Opvarmningen af havet påvirker både havstrømme, dyr, planter og de komplekse økosystemer, som er afhængige af hinanden, og det øger risikoen for, at bæredygtigheden i havet bevæger sig mod kritiske grænser, såkaldte tipping points.

”Vi ser allerede, at tropiske koralrev er døende, og at hedebølger i havet får fisk og havpattedyr til at migrere og invadere andre økosystemer. Og hvis store havstrømme ændrer sig markant, kan konsekvenserne blive endnu større,” fortæller professor Peter Ditlevsen fra Niels Bohr institutet ved Københavns Universitet.

Peter Ditlevsen står i spidsen for det nye tværfaglige EU-støttede projekt OceanNexus, som skal undersøge konsekvenserne af ændringer i havets systemer og finde tidlige tegn på tippepunkter, så vi kan nå at reagere i tide.

Projektet kommer få år efter, at Ditlevsen og hans kollega i 2023 satte gang i en omfattende international debat med deres forskning i risikoen for et kollaps af den atlantiske havstrøm, AMOC (Atlantic Meridional Overturning Circulation).

Udfordringen med forskning i havets tippepunkter er, at vi ikke har mange års data at forske i, men tiden er ikke til at vente, fortæller han.

Vi samler hele tiden mere og bedre data. Men vi kan kun få ét års data om året, og derfor kan dataindsamlingen være for langsom, hvis vi skal nå at reagere på risikoen for tipping,” siger Peter Ditlevsen.

Havets konsekvenser på land

Hvis store havstrømme ændrer sig drastisk, er det ikke kun et spørgsmål om temperaturer og havbiologi. Konsekvenserne kan brede sig videre til fiskeriet, økonomien og de kystnære samfund, som lever ved og af havet. Det er netop den sammenhæng, OceanNexus skal forsøge at forstå. 

Sammen med kollegaer fra andre fagområder skal Peter Ditlevsen derfor bruge de næste fire år med støtte fra EU Horizon, på at finde tidlige tegn på tippepunkter, så vi kan nå at reagere i tide, og undersøge de mulige konsekvenser, som natur, samfund og mennesker kan risikere at stå overfor i fremtiden.

Forskerne vil blandt andet udvikle såkaldte integrated assessment models, som kan beskrive sammenhængene mellem de forskellige dele af systemet.

Målet er dermed ikke kun at forstå, om havets systemer kan tippe, men også hvad der sker, hvis de gør, og hvilke konsekvenser det kan få for os mennesker.

Fra viden til handling

Ambitionen er at blive bedre til at identificere tidlige tegn på tipping points og samtidig få en bedre forståelse af, hvilke konsekvenser store ændringer i havets systemer kan få. Men for OceanNexus stopper arbejdet ikke, når forskerne har fundet nye resultater.

”Først og fremmest vil vi bidrage til at mindske usikkerhederne i fremtidsforudsigelserne af tipping points. Men vi håber, at en bedre fundamental forståelse af klima- og biodiversitetskriserne også kan give mere kvalificeret rådgivning til meningsdannere og beslutningstagere omkring klima-, miljø- og fiskeripolitik,” siger Peter Ditlevsen.

OceanNexus har et særligt fokus på, hvordan den nye viden kan omsættes til beslutninger og handling. Gennem en hel arbejdspakke om policy, governance og management skal forskerne blandt andet arbejde sammen med relevante myndigheder og interessenter om at identificere behov for viden, udvikle konkrete anbefalinger og skabe værktøjer, der kan understøtte beslutninger om havets fremtid.

Målet er at bygge bro mellem forskningen og dem, der skal bruge den. Fra europæiske beslutningstagere til regionale aktører og forvaltere af havområder.