Forskerne er tæt på at finde beboelige planeter
Forskere fra bl.a. Niels Bohr Institutet og Aarhus Universitet har fundet et planetsystem med fem planeter, hvoraf de to af planeterne har 'superjord'-størrelse og ligger i den beboelige zone. Opdagelsen er gjort med NASA satellitten Kepler. Resultaterne er publiceret i det videnskabelige tidsskrift, Science.
Lyskurverne af de 5 planeter der kredser omkring stjernen Kepler-62. Dykket i lyskurven forekommer når planeten bevæger sig ind foran stjernen og dermed formørker lyset af stjernen. Dykket i lyskurven er proportionalt med planeternes størrelser. De nederste to lyskurver er af de to planter i den bebolige zone, Kepler-62e og Kepler-62f.
"Det er det tætteste, vi er på at finde beboelige planeter", fortæller astrofysiker Lars A. Buchhave på Niels Bohr Institutet og Centre for Star and Planet Formation ved Københavns Universitet.
De fem planeter er alle små planeter med en radius på mellem ½ og 2 gange Jordens radius. De tre inderste planeter har en omløbstid på henholdsvis 5, 12 og 58 dage, så deres år er meget korte, og de er ekstremt varme.
Planeter i beboelig zone
"De to yderste planeter, der kaldes Kepler-62e og Kepler-62f, har en omløbstid på henholdsvis 122 og 267 dage, og de ligger i et meget interessant område. Hvis den inderste planet har en atmosfære ligesom Jorden, vil den have en temperatur på ca. 30 grader C, og den yderste vil have en temperatur på minus 32 grader C. Det er altså i den beboelige zone med mulighed for liv", fortæller Lars A. Buchhave.
Til sammenligning ville vores planet, Jorden have en temperatur på minus 18 grader C, hvis den ikke havde en atmosfære, og med en atmosfære har den en temperatur på 15 grader C, da atmosfæren jo som bekendt virker som et skjold, der holder på Solens varme.
Lille stjerne med lang levetid
Kepler missionen består af et internationalt team, som har fundet og klassificeret det interessante planetsystem, og Danmark deltager meget stærkt i forskningen.
Et højopløseligt billede af Kepler-62 værtsstjernen taget med det 10 meter i diameter store Keck I teleskopet på Hawaii. Billedet viser at der ikke er andre stjerner i feltet som kan genere dataanalysen af planeterne.
"Vi har undersøgt stjernens fysiske egenskaber, og vi kan konkludere, at det drejer sig om en dværgstjerne, som kun har 20 procent af Solens lysstyrke. Så de to yderste planeter, der ellers ligger relativt tæt på stjernen, har temperaturer, hvor der vil kunne eksistere flydende vand på deres overflade", fortæller Hans Kjeldsen, lektor på Stellar Astrophysics Centre, Institut for Fysik og Astronomi, Aarhus Universitet. Han fortæller, at stjernen befinder sig ca. 1.200 lysår væk, så for en astronom er det nærmest vores lokale område i Mælkevejen.
Men forskerne ved ikke, om de to planeter, Kepler 62 E og F er faste klippeplaneter eller gasplaneter. "Vi har størrelsen på dem – de er henholdsvis 1,6 og 1,4 gange Jordens størrelse, men vi ingen masse på dem, så derfor kan vi ikke sige, hvad de består af. Stjernens lys er simpelthen for svagt til, at vi kan måle deres masse. dvs. deres vægt", siger Lars A. Buchhave.
Ved at studere stjernens spektre har Lars A. Buchhave klarlagt dens kemiske sammensætning. Han fandt, at den har tæt på samme kemiske sammensætning som Solen, men dog ikke helt så mange tunge grundstoffer. Da stjerner og planeter dannes i samme proces betyder det, at det planetsystem, der nu er fundet, har mange ligheder med vores Solsystem.
En kunstners fortolkning af Kepler-62 planetsystemet sammenlignet med vores eget solsystem. Øverst ses de fem planeter i Kepler-62 systemer, hvor de to planeter længst til venstre, Kepler-62e og Kepler-62f, befinder sig i den bebolige zone. (NASA)
En anden lighed med vores Solsystem er levetiden. Små stjerner lever længere end store stjerner, da de ikke brænder så hurtigt ud. Ved at måle, hvor hurtigt stjernen roterer, kan man beregne, hvor længe den har levet. I løbet af en stjernes levetid bremses rotationen, og forskerne har beregnet, at stjernen har levet i 7 mia. år – det giver god tid til, at liv har kunnet nå at udvikle sig.
Man ved ikke, om de to planeter er faste klippeplaneter og om de har en atmosfære. Det kan man ikke opklare med de nuværende teleskoper. Så forskerne ser meget frem til, at NASA's TESS Mission sendes op i 2017, for så vil man kunne finde og observere planeterne, og med det Europæiske Extremely Large Telescope, E-ELT, som vil blive verdens største kikkert, når det i 2023 forventes at stå færdigbygget på bjergtoppen, Cerro Armazones i Chile, vil man for første gang være i stand til se detaljer i planeternes atmosfære og afsløre, om de kan være påvirket af biologisk aktivitet.
Rige muligheder for liv
Der er 300 milliarder stjerner i Mælkevejen, og ca. 80 procent af dem er mindre stjerner – såkaldte røde dværge, der har lang levetid. Allerede nu har man beregnet, at ca. 16 procent af dem har planeter i den beboelige zone, så der kan altså være 40 milliarder planeter i den beboelige zone – bare i Mælkevejen. Hvis omstændighederne er der, kan der være rige muligheder for liv alle vegne.
Emner
Relaterede nyheder
Exoplaneter