KU-studerende vinder guld i USA for Mars-mos projekt
Kan vi udvikle en mos, som kan overleve og vokse på Mars? Det besluttede en gruppe studerende fra Center for Synthetic Biology og Niels Bohr Institutet ved Københavns Universitet sig for at prøve. De deltog med projektet i verdensmesterskaberne i syntesebiologi på Massachusetts Institute of Technology i Boston, og vandt både guld og to nomineringer til special-priser for bedste miljøprojekt og bedste bio-brik.
De tre fysikstuderende, Christina Toldbo, Victoria Sosnovtseva og Jophiel NymanWiis har god grund til at være ovenud glade og stolte. De deltog i verdensmesterskaberne i syntesebiologi på Massachusetts Institute of Technology i Boston med SpaceMoss projektet, der vandt både guld og to nomineringer til special-priser for bedste miljøprojekt og bedste bio-brik.
”Det er vildt, at vi har klaret os så godt. Der deltog 259 projekter fra hele verden, og vi konkurrerede med top-universiteter som MIT, Caltech og Yale”, fortæller fysikstuderende på Niels Bohr Institutet, Christina Toldbo, der var en af deltagerne i det danske projekt.
Det hele startede i marts, da tre studerende indenfor molekylær biologi og molekylær biomedicin fandt ud af, de gerne ville deltage i verdensmesterskaberne i syntesebiologi. Projektet skulle være tværfagligt, så de fandt frem til tre fysikstuderende fra Niels Bohr Institutet, der gerne ville være med. Desuden kom to business-studerende fra CBS med i projektet og skulle stå for markedsføring til kommercielt brug, og der blev tilknyttet en grafisk designer. Kravet var også, at der skulle laves en hjemmeside og opsøgende mediearbejde.
Konkurrencen havde forskellige kategorier og forskellige emner, og de fandt ud af, at de gerne ville lave noget med Space, altså rummet, og da to af de fysikstuderende havde tilknytning til Mars-forskningsgruppen på Niels Bohr Institutet, blev de enige om Mars som emne.
Biologistuderende Jonathan og Adam arbejder i laboratoriet med at genmanipulere mosset.
Mars er en barsk planet
Bemandede missioner til Mars kan være en realitet indenfor en kort årrække. Men for at mennesker skal kunne opholde sig på planeten, skal de ud over beskyttelse i de barske omgivelser også have vand og mad. Vand er der faktisk på Mars, men det er umuligt at bringe mad nok med til ophold i længere tid. Så spørgsmålet var, om man kunne få planter til at vokse på den barske planet?
”Vi valgte at prøve at udvikle en mos, som kunne klare temperaturen, der kan svinge mellem plus 20 grader C om dagen og minus 60 grader C om natten”, fortæller Christina Toldbo.
Mosset blev dyrket i petriskåle i laboratoriet.
Her på Jorden findes der organismer, der kan tåle ekstrem kulde, og de biologistuderende tog fra en larve et bestemt gen, der producerer et antifrost-protein. Genet splejsede de ind i mosset. De fysikstuderende opbyggede en slags Mars-kammer, hvor man kunne teste mosset med sensorer ved forskellige temperaturer.
Mosset overlevede i 24 timer ved minus 20 grader. Ud over, at mosset skulle kunne overleve og vokse på Mars, udviklede de også en anden egenskab end kuldetolerance. De ville gerne få det til at producere nyttige stoffer og medicin, som der også kan være brug for, når man er på mission på Mars, og det lykkedes at genmanipulere mosset til at producere et stof, der hedder resveratrol. Det er det stof, som findes i røde druer og som gør, at rødvin har sunde egenskaber.
Mars-kammeret, som skulle teste mosset med sensorer ved temperaturer ned til minus 20 grader C.
Interessen for SpaceMoss projektet har været stor, både i medierne her i Danmark, men også i USA, hvor de studerende blev kontaktet af NASA.
”Hvem ved”, siger Christina Toldbo – ”det kunne være fedt at arbejde med Mars-projekter, og jeg er rigtig glad for at arbejde tværfagligt”.
Christina Toldbo, Fysikstuderende, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet, 2855-0468, christina.toldbo@mail.dk
Jophiel Nyman Wiis, Fysikstuderende, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet, 3119-9442, jophiel@gmail.com