Mængden af havis kan spores i iskappen på land
Iskappen på Grønland indeholder viden om temperaturen og klimaet mere end 120.000 år tilbage i tiden. Men ny forskning fra Niels Bohr Institutet viser, at isen ikke kun kan fortælle om situationen i atmosfæren og på land – isen kan også fortælle om situationen på havet. Ved at analysere de iskerner, der bores op af iskappen, kan forskerne beregne, hvor meget havis, der har været gennem tiderne i Polarhavet. Resultaterne er publiceret i det videnskabelige tidsskrift, Scientific Reports.
Havisen har ændret sig, og der er mindre af den ’gamle og tykke’ havis, som overlever henover sommeren, og den is, der dannes i vinterens løb er mere ’ny og tynd’. (Credit: Andrea Spolaor)
Havisen i Arktis er på retur. Polarhavet var tidligere dækket af flere meter tyk havis, men nu smelter havisen, og klimaforskere forudser, at store dele af Polarhavet vil være isfrit om sommeren, så man kan sejle nord om kontinenterne. Men er det sket før i historien? Mængden af havis er kun blevet registreret med satellitmålinger tilbage til 1970’erne, så det giver ikke et langtidsbillede af havisens udbredelse.
Forskere på Niels Bohr Institutet har fundet ud af, at selvom havisen befinder sig i havet, efterlader den spor inde på land i den kilometertykke iskappe på Grønland. Det kan måles i de iskerner, der bores op af indlandsisen. (Credit: Paul Vallelongs, NBI)
Forskere på Niels Bohr Institutet i Danmark og Ca’ Foscari University of Venice i Italien har fundet ud af, at selvom havisen befinder sig i havet, efterlader den spor inde på land i den kilometertykke iskappe på Grønland. Iskappen er dannet af sne, som er faldet gennem mange årtusinder, og efterhånden presses sammen til is. Hvert årlag kan fortælle om fortidens klima og atmosfærens indhold af forskellige stoffer, som føres med vinden ind over iskappen.
”Vi kan måle mængden af stoffet brom i de iskerner, der bores op af iskappen. Brom findes både i havet og i havisen, men når der om vinteren dannes ny havis øges koncentrationen af saltene i isen i forhold til i havet, og dermed øges mængden af brom i den nye havis. Om foråret og sommeren, når solens stråler skinner på overfladen af havisen, sker der nogle kemiske reaktioner, hvor luftens ozon reagerer med bromen i isen, og der frigives større og større mængder brom fra havisen. Det kaldes en brom-eksplosion. De store mængder brom, som frigives fra havisen, stiger op i luften og transporteres med vinden ind over indlandsisen, hvor den falder ned med nedbøren. Det er det brom, vi kan måle i iskernerne”, fortæller Paul Vallelonga, lektor i Center for Is og Klima på Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet.
Havisen i Arktis er på retur. Polarhavet var tidligere dækket af flere meter tyk havis, men nu smelter havisen, og klimaforskere forudser, at store dele af Polarhavet vil være isfrit om sommeren, så man kan sejle nord om kontinenterne. (National Snow and Ice Data Center, University of Colorado)
Reaktionen foregår altså ikke i det sene efterår og om vinteren, når der ikke er noget sollys, selvom det er dér, mængden af havis vokser.
Rekonstruerer havis-niveauet
Men én ting er at måle mængden af brom i iskernerne, der er boret op af iskappen. Noget andet er at opklare, hvilken sammenhæng, der er mellem mængden af brom og mængden af havis i Polarhavet.
Ved at sammenligne de målte mængder brom med det havis-niveauet, som er registreret via blandt andet satellitovervågning, fik forskerne en direkte målestok, som gik tilbage til 1970’erne. De registreringer kunne bruges til at sammenligne brom-indholdet i iskappen med udbredelsen af havis år for år. Derudover var der mere spredte historiske optegnelser, som gik omkring 1000 år tilbage. Tilsammen betød det, at forskerne kunne udarbejde en metode til at beregne mængden af havis i Polarhavet.
”Med denne teknik kunne vi udfylde hullerne og rekonstruere havis-niveauet tilbage i tiden. Da iskernerne indeholder detaljeret viden om fortidens klima, kunne vi sammenholde havis-niveauet med klimaet, og vi kunne se, hvordan havisen reagerer på klimaforandringer”, fortæller Paul Vallelonga.
Grafen fortæller om sammenhængen mellem brom i iskernerne (vandret akse) og mængden af ny havis hver vinter (lodret akse). (Credit: Paul Vallelonga, NBI)
Havis og klimaforandringer
Forskerne fandt, at da klimaet for cirka 8.000 år siden var 2-3 grader varmere end nu, var der mindre havis i Polarhavet, end der er nu.
”Vi har altså før været i den situation, at havisen svandt ind, så der blev mere og mere åbent hav i Arktis om sommeren. Så vi er endnu ikke udenfor normaltilstanden i det arktiske område, men spørgsmålet er, om den øgede opvarmning fra drivhusgasserne vil føre til en hurtigere forsvinden af havisen, end vi har oplevet førhen? Det vil de nye forskningsresultater kunne hjælpe os til at forudsige, når de bliver sammenkoblet med modelberegninger”, siger Paul Vallelonga.
Paul Vallelonga, lektor, Center for Is og Klima på Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet, +45 3532-0043, vallelonga@nbi.ku.dk