Københavns Universitet åbner nyt forskningscenter, der skal forudsige hvornår klimaet løber løbsk

Det kan ske i en meget nær fremtid, at den globale opvarmning når over en tærskel, der udløser et pludseligt, voldsomt skift i klimasystemet, som starter en dominoeffekt af nye dramatiske klimaændringer via såkaldte feedback-mekanismer. Klimaet vil med andre ord løbe løbsk i en selvforstærkende spiral uden mulighed for hverken at bremse eller vende udviklingen.

Det fænomen kaldes klimavendepunkter eller ”tipping points”, fordi klimaet tipper fra én stabil tilstand til en anden. Men selv de mest avancerede klimamodeller, der findes i dag, er ikke i stand til at kunne forudsige, hvornår det sker. Ingen ved reelt, om vendepunkterne ligger ved en temperaturstigning på 2 eller 1,5 grader eller andre steder på skalaen.

”Blandt forskerne stiger frygten for tipping points. Det er altså points of no return, hvor klimaet ændrer sig drastisk, uanset hvad vi gør. Om vi så kunne suge al CO2 ud af atmosfæren igen, ville vi alligevel være på vej ud over afgrunden. Det fænomen ved vi alt for lidt om.

Det er afgørende, at vi kan give verdens beslutningstagere bedre besked. For lige nu er politikerne kun klædt på til at reagere på en temperaturstigning op til to grader, der foregår i et jævnt, glidende tempo,” siger Peter Ditlevsen, fysiker og klimaforsker ved Niels Bohr Institutet og leder af det nye forskningscenter TiPES, som står for ”Tipping Points in the Earth System”.

Når Amazonas tørrer ud

Peter Ditlevsen skal lede et stort samarbejde mellem 18 europæiske forskningsinstitutioner. I løbet af de næste fire år skal forskningskonsortiet beregne tærsklerne for tipping points, identificere de komponenter i klimasystemet, som potentielt vil tippe og udarbejde nye klimamodeller.

Konsortiet er en bredt sammensat gruppe af bl.a. klimamodellører, matematikere, geofysikere og endda eksperter i politisk beslutningsteori. De har netop underskrevet kontrakten med EU, som finansierer forskningen med 65 millioner kroner gennem Horizon 2020-programmet.

Et kendt eksempel på et muligt tipping point er det punkt, hvor afsmeltningen af Grønlands indlandsis ikke længere kan standses, hvilket vil skabe en kædereaktion i form af bl.a. havstigninger, oversvømmelser og ændrede havstrømme. Et andet tipping point, som forskerne frygter, er, at den tiltagende tørke får Amazonas-regnskoven til at tørre ud, og i stedet for at optage enorme mængder CO2 og danne en stor del af atmosfærens ilt vil skoven frigive CO2.

”Grænserne for hvor store temperaturstigninger, der skal til, før vi rammer et tipping point, kender vi ikke. Fx ved vi ikke, hvornår vi passerer grænsen for, at Grønlands indlandsis vil forsvinde permanent. Måske er det allerede sket. Derfor haster det afsindig meget med at blive klogere på mekanismerne i sådan nogle voldsomme klimaskift og få forbedret klimamodellerne. Det er det, vi går i gang med nu,” siger Peter Ditlevsen.

Klimamodellerne er ikke gode nok

De store klimamodeller, der bruges i dag, er kun gearet til at beregne vores klima, som vi har kendt det de sidste 100 år. De tager højde for en stabil, lineær klimaudvikling. Selvom modellerne gennem de sidste 30 års udvikling er blevet væsentlig bedre og inddrager flere og flere faktorer, er de stadig ikke virkelighedstro, når det kommer til store, ikke-lineære ændringer eller tipping points.

I forhistorien findes der adskillige eksempler på tipping points, fx under istiden, hvor gennemsnits-temperaturen steg med 10-15 grader i løbet af ti år. Perioden op til disse tipping points lignede den jævne klimaudvikling, som vi gennemgår nu. Derfor vil forskerne også se nærmere på tidligere tiders klimaskift bl.a. ved hjælp af data fra iskerneprøver.

Emner